Herunder finder du et oplæg til projektet, der findes som pdf fil nederst på siden.
Kompetenceudvikling i kræftpatientens fodspor
De nye opgaver i kommunal kræftrehabilitering stiller nye krav til de professionelles kompetencer. Men hvad skal der til?
I rapporten ”I kræftpatientens fodspor. Om at udvikle kompetencer til at støtte livsmod i kræftrehabilitering” fremlægges en undersøgelse af, hvordan erfaringer fra Dallunds kurser for professionelle kan bidrage til at beskrive nogle af de faglige og menneskelige kompetencer, som professionelle behøver for at løse de mange nye opgaver i kommunal kræftrehabilitering.
Undersøgelsen tager afsæt i sygeplejerskers behov for kompetenceudvikling, men resultaterne er af generel art og kan relateres til de fleste faggrupper indenfor kræftrehabilitering.
Et bredt repertoire af rehabiliteringsmetoder
Gennem oplevelsesbeskrivelser af situationer fra Dallunds kursus for professionelle får læseren indblik i den brede vifte af lærings-, mestrings- og empowerment-tilgange, der indgår i centerets tværfaglige indsats for at støtte kræftpatienter i at ”vende tilbage til livet” efter endt behandling.
Ligeledes giver uddrag fra interviews med nogle af centerets ansatte et billede af, hvordan kræftrehabilitering på Dallund inkluderer både fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle dimensioner i arbejdet med at støtte patienternes livsmod.
En bred vifte af rehabiliteringskompetencer
Undersøgelsens resultater peger på, at sygeplejersker i kræftrehabilitering behøver kompetencer til at kommunikere på måder, der understøtter kræftpatienter i at sætte ord på deres følelser, deres sygdom og den angst for spredning, som generelt kendetegner kræftpatienters livsverden.
Sygeplejerskerne skal have bred faglig viden om behandling og senfølger af kræft og for eksempel kunne vejlede patienterne i at overkomme træthed og integrere sunde kost- og motionsvaner i en ny hverdag.
De skal have indsigt i krisepsykologi og sorgprocesser og kunne være personligt tilstede og følelsesmæssigt nærværende på ikke-krævende måder, der lader patienten være sig selv. Samtidig skal de også kunne gribe aktivt ind og støtte patienten i at konfrontere eksistentielle vilkår og fremadrettede valg i relation til bl.a. familieliv, seksualliv og arbejdsliv.
Endelig skal sygeplejersker kunne facilitere hver enkelt patients individuelle proces frem mod at tage livet til sig med kræft som integreret del af eksistensen.
Indsatsen skal baseres på kræftpatientens livssituation
På det overordnede plan findes selvsagt ingen retningslinier eller regelbaserede forskrifter for, hvordan sygeplejersker eller andre professionelle skal gøre dét. Tværtimod anbefales det i Sundhedsstyrelsens Kræftplan II og i Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, at rehabiliteringsindsatsen skal reguleres af rehabiliteringsbegrebets værdier og baseres på patientens hele livssituation.
Denne individ- og værdibaseret tilgang til rehabilitering stiller store klare krav til de professionelles faglige viden, indlevelsesevne og etiske kompetencer i det direkte mellemmenneskelige møde med patienten.
Kompetenceudvikling i kræftrehabilitering handler derfor ikke kun om at udvide de professionelles faglige viden om forskellige metoder i kræftrehabilitering. Det handler i lige så høj grad om at støtte udviklingen af de fagetiske og relationelle kompetencer, som professionelle behøver for at kunne vurdere på hvilke måder, deres faglige viden og kunnen skal tages i brug i samarbejdet med hver enkelt patient.
At følge kræftpatientens fodspor for en tid
På det konkrete plan viser Dallunds tilgang til professionel kompetenceudvikling, at relationelle og fagetiske kompetencer kan udvikles ved at give de professionelle mulighed for følelsesmæssigt at træde ind i kræftpatienternes livsverden og følge deres fodspor for en tid – hvilket de professionelle gør gennem den uge, hvor de deltager som kursister på Dallund side om side med kræftpatienterne.
Herved får de professionelle ikke alene faglig viden om – men også følt indsigt i de livsmodsdimensioner, der knytter sig til at være eksistentielt truet af en færdigbehandlet sygdom, til at turde engagere sig i sin egen kropslighed igen, til at konfrontere sin egen dødelighed og til at vælge hvad livet skal indeholde her og nu og fremover. Sagt med en af de ansattes ord er et af målene med Dallunds kurser at de professionelle:
”… får en personlig indsigt i, hvad er det man slås med når man er kræftpatient. At de får det ind på sjælen, ind i sig. Dét, der gør stort indtryk på de professionelle når de tager herfra, det er hvad det har gjort ved dem som personer og sat i gang af processer og bearbejdning af eget forhold for eksempel til døden eller til de pårørende eller til tanken, lever jeg mit liv godt nok? Eller er der noget jeg skal gøre anderledes for at jeg synes jeg lever et godt liv? Dét, mange af de professionelle jo oplever, er, at de sideløbende med kursisterne kører deres egen film inde bag ved og kigger på sig selv og egentlig er i gang med den dér bearbejdningsproces sideløbende med.”
I kræftpatientens fodspor (pdf 281KB)