Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Musik og billeder
Guidet afspænding, ’visualisering’ (indre forestillingsbilleder) og tegning til særligt udvalgt klassisk musik kan være et middel til at bryde ’den onde cirkel’ og hente mere energi og styrke, f.eks. til at leve med kræft.
Workshoppen er tænkt som et ’fristed’ med tid til fordybelse. I en åben og respektfuld atmosfære får du inspiration og ideer til, hvordan dét at lytte til musik på forskellig måde kan støtte og opmuntre dig i processen at komme til kræfter.
Lars Ole Bonde, phd., lektor ved Ålborg Universitet og Ellen Thomasen, musikterapeut.
Masker
Med udgangspunkt i en sækfuld ”arvede” halvmasker fra pensioneret skuespiller Lotte Herman skal vi på nænsom vis arbejde os ind i maskens karakter.
Den skabende proces med at finde ind til, hvem masken er, veksler mellem tegning, skrivning, evt. sang og musik, samt naturligvis bevægelse og situationsdrama.
Her slipper vi fantasien fri, eksperimenternes legeplads tager over, og det bliver fascinerende, udfordrende og sjovt!
Sanne Brocks er freelance kunstterapeut og ergoterapeut.
Bevægelseskommunikation
Bevægelseskommunikation er glæden i instinktive kommunikative bevægelser.
Sanselighedens energi! Workshoppens tre nøgleord er: intensiv - naiv – forrykt.
Undervisningen er grænsevandrende og latterfyldt. Du får muligheden at opleve verden som mulig og fri.
Undervisningen kommer at koste dit forstand!
Johan Borghäll er lektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, kropsdramatiklærer på Odense skuespillerskole, forfatter til “Pædagogik for forrykte”, “Kropssproget”,“Bevægelseskommunikation”, “Salsa, og livet i Havanna”, “Capoeira, kampdans og livsfilosofi fra Brasilien.”
Kunst og kræft i og med naturen.
Mennesket har i årtusinder søgt støtte, trøst og helbredelse i naturen, en disciplin, der måske er på vej væk i dagens Danmark. I dialog med den smukke natur omkring Dallund vil vi skabe små, måske overraskende, poetiske kunstværker.
Birthe Marie Hammar leder workshoppen. Udover at være sundhedsplejerske og kunstterapeut, har hun i mange år beskæftiget sig med kunst, natur og dens betydning for helbredelse, bl.a. via trädgårdsterapi i Älnarp i Lund og igennem et mangeårigt forhold til shamanisme.
Male-poesiforløb Lad dig opsluge af legen med farver og ord. Gå på opdagelse og glem tid og sted for en stund. Du behøver ingen forkundskaber og kan ikke gøre noget forkert.
Her er et par udtalelser fra kræftramte, der har deltaget i male-poesiforløbet:
”En intens oplevelse. De andres billedudtryk gjorde stort indtryk på mig”
”Gav følelse af at genfinde tabte ressourcer, en meget stærk og god oplevelse, der gav glæde”
Anna Nielsen er ansat som kunstterapeut og fysioterapeut på rcDallund.