Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Klokke 7 starter dagen med en halv times skemalagt motion. I disse uger er al morgenmotion med supervision, og som der blev sagt blandt deltagerne ”Guiden gør hele forskellen, på om vi gør det - og vi var lige tykke alle sammen”.
Fokus i ugen:
At forbedre den generelle fysiske form
At have øje for de følger deltagerne kan have efter behandling for brystkræft i form af nedsat bevægelighed, nedsat styrke og stramninger i det behandlede væv
At vægtreduktion ud over at have forebyggende effekt på en lang række livsstilssygdomme også nedsætter kvindernes risiko for at få tilbagefald af sygdommen samt udvikle lymfødem.
Ugen igennem tilbydes eksempler på forskellige motionsformer, således at deltagerne får en oplevelse af, hvad motion gør for krop og velvære.
Træningen har udover fokus på øget forbrænding også fokus på, at deltagerne er behandlet for brystkræft. Det betyder et særligt program for bevægelighed, styrke og udspænding.
”Nogle kvinder kommer til at hænge fast i de øvelser, de får i forbindelse med operationen, men efter strålebehandling er det ofte nødvendigt at være meget aktiv med øvelser og det skal være andre øvelser end dem, de først har lært”, forklarer fysioterapeut Karen Mark og fortsætter ”Genoptræningen fungerer ikke sådan, at alle får et tilbud efter strålebehandling og det kan betyde, at kvinderne står alene med at skulle beslutte, hvordan de skal træne – og risikoen for at de ikke ”udvikler” sig er høj. De er ikke dus med deres egen krop! Og derved bliver de bange for at gøre noget forkert. ”
Der er også mulighed for individuelle aktiviteter som f.eks. dannelse af lymfødemgruppe og individuelle samtaler med fysioterapeut.
 |
”Fysioterapeutens undersøgelse af mit bryst og undervisning af mig i manipulation af ar og øvelser der modvirker opstramning af arvævet er noget, der specielt har hjulpet mig” Kvinde 60 år |
Derudover er ugen krydret med orienteringsløb, linedance, løb, cykelture etc.
 |
”Har endda været ude at cykle. Er ikke sket i ca. 7 år” Kvinde 67 år |
Træning med instruktør i motionsrum
Rigtig mange, som er behandlet for en kræftsygdom, er i tvivl om, hvad de må lave af øvelser – og om de i det hele taget må bruge deres ”opererede side”, derfor er deltagerne meget glade for at blive informeret grundigt og få gode forklaringer og instruktioner i, hvad de kunne have god gavn af.
”På Dallund får kursisterne at vide, at der sådan set ikke er noget de ikke må, - det er tværtimod vigtigt at træne hele kroppen, dog med individuelle hensyn, der må gerne arbejdes til smertegrænsen, men det må ikke gøre ondt – bortset fra lidt muskel ømhed dagen derpå” fortæller gymnastikinstruktør Gurli Hansen.
Flere havde glæde af at følges med en anden, det var sjovere at have nogen at snakke og grine med.
 |
”Jeg har fået mange gode øvelser og forslag til fysisk aktivitet. Dejligt at motion af forskellig art var med i kurset” Kvinde 60 år
”Jeg opdagede, at jeg kunne mere, end jeg troede, det ta’r jeg med mig hjem (energisiden)” Kvinde 54 år
|
Tilbage