Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Deskriptiv og randomiseret forløbsundersøgelse |
|
Beskrivelse af ph.d. projekt: Den deskriptive- og den randomiserede forløbsundersøgelse.
Formål
Forskningsprojektet består af to delprojekter med det formål, at undersøge i hvilket omfang rehabiliteringsinterventionen på Dallund medfører konkrete livsstilsændringer og har en gavnlig effekt på psykosociale forhold.
Materiale og metode
Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse opdeles i to supplerende dele:
Den deskriptiv forløbsundersøgelse
Formålet med den deskriptive undersøgelse er at belyse forekomst og sammenhæng mellem en række forskellige faktorer samt belyse udviklingen af disse over tid blandt kursister, der deltager i et uge ophold på Dallund (se afsnittet ”Formål med de forskellige variabelgrupper).
Konkret vil analysen tage udgangspunkt i sammenhænge mellem fysisk, psykisk og socialt velbefindende og diagnose, senfølger, socioøkonomisk status og sundhedsadfærd. Formålet er endvidere at udarbejde en karakteristik af kræftpatienter, herunder diagnosespecifikke karakteristikker, således at det bliver muligt at beskrive, hvilke barrierer og ressourcer kræftpatienter oplever i deres dagligdag.
Den deskriptive longitudinelle del omfatter samtlige kursister, der deltager i en uges ophold på Dallund i perioden november 2002 til december 2005. Kursisterne modtager et spørgeskema 2½ uge før de skal på Dallund. Derefter følger en followup undersøgelse, hvor kursisterne udfylder yderligere tre spørgeskemaer, som stort set er identisk med base-line skemaet. Dette sker efter henholdsvis 4 uger samt 6 og 12 måneder efter opholdet på Dallund. Undersøgelsen ventes at inkludere 2.100 kursister.
Den randomiseret forløbsundersøgelse
Kursister, der visiteres til Dallund i 2003 vil være en selekteret gruppe, idet det er en gruppe, der antages selv at opsøge og afdække deres muligheder for at komme på en uges ophold på Dallund – således vil denne gruppe ikke kunne sammenlignes med kræftpatienter, der ikke ønsker rehabiliteringsopholdet.
Set i forhold til formålet, er det derfor kun muligt at undersøge en eventuel effekt af rehabiliteringsindsatsen i et randomiseret design, hvor kræftpatienterne i interventions- og kontrolgruppen udelukkende adskiller sig fra hinanden med hensyn til, om de har gennemgået rehabilitering på Dallund eller ej.
Tilrettelæggelsen af den randomiserede del af undersøgelsen vil foregå i samarbejde med ledelsen af Dallund, de kliniske afdelinger og visitatorerne fra de enkelte amter.
Uanset hvordan randomiseringen tilrettelægges, vil de kursister, som indgår i selve interventionsgruppen og følger kurset på Dallund, modtage et spørgeskema inden opholdet på Dallund, samt henholdsvis 4 uger og 6 og 12 måneder efter. Kontrolgruppen skal udfylde tilsvarende spørgeskemaer. For begge grupper gælder, at det første spørgeskema skal udfyldes før randomiseringen.
Spørgeskemakonstruktion – variabelgrupper
Både den deskriptive og den randomiserede undersøgelse vil anvende en række af de samme variabelgrupper i spørgeskemaet.
Spørgeskemaet indeholder en række moduler, der relaterer sig til følgende variabelgrupper:
Spørgeskemaet bygger primært på spørgsmål, der er valideret og anvendt i tidligere undersøgelser – derigennem sikres høj reliabilitet. F.eks. anvendes skalaerne POMS (Profile of Mood States, Mcnair 1971) og EORTC (European Organisation for Research and Treatment of Cancer) til at belyse psykisk og fysisk velbefindende.
Endvidere anvendes MAC (Mental Adjustment til Cancer, Watson 1988), SOC (Sense of Coherence, Antonovsky 1971) og Self-efficacy (Bandura 1977) til at måle mestringstrategier. Ligeledes er de fleste af de øvrige spørgsmål hentet i andre sundheds- og sygelighedsundersøgelser, og der er således grundlag for at kunne lave sammenlignende analyser, både i forhold til kræftpatienter og til befolkningen som helhed.
Formål med de forskellige variabelgrupper
I det følgende gives en kort beskrivelse af de forskellige variabelgruppers baggrund og formål.
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Gennem rehabilitering er det muligt at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvilket er vigtigt – både for den enkelte og arbejdsmarkedet. Undersøgelsen skal give svar på hvorvidt arbejdsforholdene ændrer sig efter at man har fået konstateret kræft, og hvorvidt man gennem rehabilitering kan forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet og mindske risikoen og frygten for at blive arbejdsløs.
Sundhedsadfærd
Det er vigtig at skabe eller opretholde gode sundhedsvaner, idet motion, kost, alkohol og rygning har stor betydning helbredet. Derfor skal undersøgelsen belyse det aktuelle omfang af disse sundhedsvaner samt hvorvidt de ændrer sig. Endvidere belyses overensstemmelse mellem holdning og handling, dvs. om man tror at man selv kan gøre noget for eget helbred og hvorvidt man aktuelt gør noget.
Sociale relationer
Sociale relationer kan være både en barriere og en ressource for udviklingen og forbedringer af sundhedsadfærd og helbred. Undersøgelsen belyser strukturelle og funktionelle aspekter af det sociale netværk og herunder hvilken betydning sociale relationer har for kursisterne. Der tages endvidere udgangspunkt i begrebet social kapital, der skal belyse social deltagelse i samfundslivet.
Fysisk og psykisk velbefindende
Fysisk og psykisk velbefindende forbindes med livskvalitet. Undersøgelsen vil måle niveauet af angst, depression, vrede, energi, træthed og forvirring samt belyse funktionsevnen ud fra et fysisk, emotionelt, kognitivt og socialt niveau. Endvidere måles det selvvurderede helbred, idet dette mål har vist sig at være en særdeles god prædiktiv faktor for senere sygelighed og dødelighed.
Mestring
Håndtering af alvorlig sygdom mestres på forskellige måder. Undersøgelsen vil måle hvordan kursisterne har håndteret deres sygdom og hvorvidt denne håndtering kan forklare andre resultater.
Helbredsforhold
Undersøgelsen vil give svar på hvilke senfølger kursisterne lider af samt hvor meget de er generet af dem. Endvidere belyses medicinforbruget, idet det kan udgøre en fejlkilde, dvs. påvirke forekomsten af f.eks. angst og depression.
Analyse af data
Spørgeskemadata vil blive indtastet, renset og verificeret efterhånden som de indsamles. Herefter vil det være muligt løbende at analysere på datamaterialet, når der er opnået en tilstrækkelig stor undersøgelsespopulation. Statistiske analyser af psykosociale variable foretages i analyseprogrammet SAS og vil foregå som en sammenligning mellem grupperne på de forskellige follow-up tidspunkter. Endvidere vil der blive foretaget en bortfaldsanalyse, dvs. en analyse af hvorvidt deltagere adskiller sig fra ikke-deltagere, for at vurdere hvorvidt den deltagende gruppe er repræsentativ.
Organisation
Forskningsarbejdet tilrettelægges og gennemføres som et Ph.D forløb af cand.scient. Jette Nygaard under vejledning af overlæge, Ph.D Christoffer Johansen og cand.psych., Ph.D Ellen Boesen.
Derudover er der tilknyttet en følgegruppe til det videnskabelige projekt bestående af professor Bjørn Holstein, Lektor Helle Ploug Hansen, Professor Mikael Rørth og professor Finn Børlum Kristensen.
Undersøgelsens betydning
-
Undersøgelsens resultater vil få betydning for standardisering og etablering af rehabiliteringstilbud til mennesker, der har været igennem kræftbehandling.
-
Undersøgelsen vil vise hvorvidt et rehabiliteringstilbud formår at øge ressourcerne og mulighederne for kræftpatienter på en række områder, både på kort og lang sigt. Således vil der være mulighed for at forbedre livskvaliteten for de mange, der hvert år rammes af sygdommen og som skal i gang med at genopbygge en dagligdag, der både omfatter de betingelser som sygdommen giver samt indeholder dele af livet før diagnosticeringen af kræft.
Ansvarlig: Centerchef Bo Andreassen Rix
Forfatter: Overlæge, ph.d. Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning (EPI), Afdeling for Psykosocial Kræftforskning ved Kræftens Bekæmpelse.
Litteraturliste:
Chlebowski,RT, G L Blackburn, I M Buzzard, D P Rose, S Martino, J D Khandekar, R M York, R W Jeffery, R M Elashoff, E L Wynder, 1993, Adherence to a dietary fat intake reduction program in postmenopausal women receiving therapy for early breast cancer. The Women's Intervention Nutrition Study: J.Clin.Oncol., v. 11, p. 2072-2080.
Griebel,B, M E Wewers, C A Baker, 1998, The effectiveness of a nurse-managed minimal smoking-cessation intervention among hospitalized patients with cancer: Oncol.Nurs.Forum, v. 25, p. 897-902.
Gritz,ER, C R Carr, D Rapkin, E Abemayor, L J Chang, W K Wong, T R Belin, T Calcaterra, K T Robbins, G Chonkich, ., 1993, Predictors of long-term smoking cessation in head and neck cancer patients: Cancer Epidemiol.Biomarkers Prev., v. 2, p. 261-270.
Kristal,AR, A L Shattuck, D J Bowen, R W Sponzo, D W Nixon, 1997, Feasibility of using volunteer research staff to deliver and evaluate a low-fat dietary intervention: the American Cancer Society Breast Cancer Dietary Intervention Project: Cancer Epidemiol.Biomarkers Prev., v. 6, p. 459-467.
Mock,V, K H Dow, C J Meares, P M Grimm, J A Dienemann, M E Haisfield-Wolfe, W Quitasol, S Mitchell, A Chakravarthy, I Gage, 1997, Effects of exercise on fatigue, physical functioning, and emotional distress during radiation therapy for breast cancer: Oncol.Nurs.Forum, v. 24, p. 991-1000.
Nordevang,E, E Callmer, A Marmur, L E Holm, 1992, Dietary intervention in breast cancer patients: effects on food choice: Eur.J.Clin.Nutr., v. 46, p. 387-396.
Olsen,J, Overvad K, Juul S, 1998, Analytisk epidemiologi, København, Munksgaard.
Pierce,JP, S Faerber, F A Wright, V Newman, S W Flatt, S Kealey, C L Rock, W Hryniuk, E R Greenberg, 1997, Feasibility of a randomized trial of a high-vegetable diet to prevent breast cancer recurrence: Nutr.Cancer, v. 28, p. 282-288.
Ross,L, E H Boesen, S O Dalton, C Johansen, 2002, Mind and cancer: does psychosocial intervention improve survival and psychological well-being?: Eur.J Cancer, v. 38, p. 1447-1457.
Segal,R, W Evans, D Johnson, J Smith, S Colletta, J Gayton, S Woodard, G Wells, R Reid, 2001, Structured exercise improves physical functioning in women with stages I and II breast cancer: results of a randomized controlled trial: J.Clin.Oncol., v. 19, p. 657-665.
Stanislaw,AE, M E Wewers, 1994, A smoking cessation intervention with hospitalized surgical cancer patients: a pilot study: Cancer Nurs., v. 17, p. 81-86.
Sundhedsstyrelsen. Cancer Incidence in Denmark 1998. Møller-Hansen, K, Bang, S, Agger, C, and Brandt, B. 2002a. København, Danish National Board of Health. Sundhedsstatistikken 2002:1.
Sundhedsstyrelsen. National kræftplan - Status og forslag til initiativer i relation til kræftbehandlingen. 2002b.
Wewers,ME, J M Bowen, A E Stanislaw, V B Desimone, 1994, A nurse-delivered smoking cessation intervention among hospitalized postoperative patients--influence of a smoking-related diagnosis: a pilot study: Heart Lung, v. 23, p. 151-156.
Sidst ændret: 05-11-2003
Nøgleord på siden: