Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det.
Vores krop bliver god til at gøre det, vi udsætter den for i hverdagen. Hvis vi sidder hele dagen i sofaen, så er det dét, kroppen bliver god til. Derfor er den absolut vigtigste huskeregel om motion og bevægelse, at du undgår slet ikke at lave noget. Det er altid bedre at bevæge dig lidt end slet ikke at bevæge dig, og du kan gøre en stor forskel ved at tage trappen frem for elevatoren, støvsuge, ordne have, gå i stedet for at tage bussen og så videre.
Se video: Morten Quist, cand. scient. san. og fysioterapeut, fortæller om, hvorfor det er en god idé at dyrke motion - også hvis man har eller har haft kræft.
Selv om sygdommen måske betyder, at du ikke kan de samme ting eller lige så meget, som du plejer, er det godt at dyrke motion og bevæge dig.
Hvis du motionerer i forvejen er det godt, at fortsætte – måske på et lidt nedsat niveau, hvis du har trænet meget. Hvis du ikke dyrkede motion, før du fik kræft, er det en god ide at gå i gang med det.
Begynd på et roligt niveau. Det handler ikke om at presse dig selv ud i hård fysisk træning, men om at forsøge at få motion og bevægelse ind i din hverdag, f.eks. ved at gå eller cykle en tur.
Lyt til kroppens signaler
Hvad enten man er i behandling eller ej, er det vigtigt at huske, at kroppen skal have tid til at restituere. Derfor bør man starte med at holde mindst én dags pause mellem træningsgangene. Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke må gå en tur eller lignende – men blot at du ikke skal lægge ud med hård træning hver dag.
Lyt derudover til de signaler, kroppen giver dig (det kan være f.eks. smerte eller træthed). Når det er sagt, skal man selvfølgelig også huske, at kroppen bliver øm, når den træner. Så du må forsøge at skelne mellem almindelig ømhed efter træning og deciderede smerter.
Tal med din læge
Tag gerne en snak med din egen læge eller læge og personale på hospitalet om, hvor meget du må motionere, og om der er noget, du skal være opmærksom på. De kan fortælle dig, om der er noget, du skal tage højde for.
Du kan læse flere anbefalinger og retningslinjer for motion, når du har kræft, ved at følge linket nedenfor.
Anbefalinger og retningslinjer
Lægerne og personalet på hospitalet eller din egen læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor meget du må udfordre din krop.
Til top
Tilbage
Tekst: Nanna Kathrine Riiber Kristensen
Kilde: Projektfysioterapeut, Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning, Morten Quist
forsker, cand.scient, ph.d. Nina Føns Johnsen
Video: Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm og Mads Rosendahl Jakobsen
Sidst ændret: 03-04-2012