Sitemap

Tilføj nøgleord:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Spørgsmål og svar

Få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om motion og kræft.

Må man træne, hvis man har lymfødem?
Ja! Det må man godt. Faktisk tyder den seneste forskning på, at det rent faktisk gavner at træne. Det kan dog anbefales, at du retter henvendelse til en fysioterapeut, der kan guide dig i forhold til træningen.

Lymfødem og motion

Er der grænser for, hvor intensivt man må træne, når man har kræft – kan man træne så meget at det er skadeligt?
Som udgangspunkt: Nej! Dog kan det have betydning, om du er i aktiv behandling eller ej. Hvis du er i behandling med kemoterapi, er det vigtigt, at du er opmærksom, på om din behandling påvirker din almentilstand. Dage hvor du ikke føler dig helt frisk, er en gåtur i stedet for en løbetur, at foretrække. 

Anbefalinger og retningslinjer

Jeg bryder mig ikke om at gå i træningscentre, hvor andre kan se, at jeg ser anderledes ud. Hvad kan jeg gøre i stedet?
Der findes i dag tilbud, hvor du kan træne sammen med ligestillede enten i idrætsforeningerne Proof Of Life eller PACT. Desuden findes der et træningstilbud for kræftpatienter under behandling der hedder Krop og Kræft, både i København og Aarhus. Derudover er det også helt fint at træne på egen hånd ved f.eks. at gå, cykle, løbe eller lave gymnastik og lignende derhjemme, hvis det er det, du har mest lyst til.

Proof of life
PACT
Krop og kræft 

Jeg er træt i forvejen – hvordan skal jeg få energi til at træne?
Det kan være svært at finde energien til at træne. Det kan gøre det lettere at komme ud af døren, hvis du laver aftaler med andre om at træne sammen. Der er efterhånden en del videnskabelige studier, der har påvist, at man kan komme sin træthed til livs ved at være fysisk aktiv. Det betyder, at du vil opleve at få mere energi i takt med, at du kommer i gang med træningen. Igen kan idrætsforeninger og træningsaftaler med andre kan hjælpe dig til at fastholde træningen.

Til top 

Kan det gavne mit immunforsvar at træne?
Ud fra den viden vi har i dag, kan man ikke med sikkerhed sige, at det gavner immunforsvaret at træne. Dog tyder meget på, at de gavnlige processer, som fysisk aktivitet medfører, kan bidrage til en mere modstandsdygtig krop og muligvis deraf også et styrket immunforsvar.

Til top

Hvornår skal jeg stoppe med at træne – hvilke signaler skal jeg være opmærksom på?
Smerte er et af de signaler, som er vigtigst at reagere på. Som oftest er smerte tegn på en eller anden form for defekt i muskler, sener eller led. Pludselig opstået svimmelhed og eller utilpashed er også signaler, du skal reagere på. Lyt til de signaler kroppen sender og reager på dem.

Til top  

Er nogle former for fysisk aktivitet bedre end andre?
Der findes et utal af former for fysisk aktivitet, og der er som sådan ikke nogle, der er bedre end andre. Hvis dine led føles svage, bør du dog overveje motionsformer som cykling eller svømning frem for f.eks. løb, da de er knap så belastende for leddene.

Til top

Hvornår træner jeg nok?
Ja, det kommer jo helt an på, hvad du vil opnå? Vil du opfylde anbefalingerne for fysisk aktivitet, skal du minimum lave 30 minutters fysisk aktivitet om dagen. Vil du opnå mere end det, kan du med fordel få tilrettelagt et personligt træningsprogram, evt. gennem idrætsforeningerne PACT og Proof of Life.

Til top 

Kan man træne på egen hånd eller skal man træne et sted, hvor de har forstand på kræft?
Du kan sagtens træne på egen hånd og har du trænet tidligere også, skal du selvfølgelig endelig bruge de erfaringer, du har gjort dig, før du blev syg.
Har du ikke nogen erfaringer med fysisk aktivitet, kan de værste bekymringer om egen formåen fjernes ved enten at rådføre sig hos andre kræftpatienter i idrætsforeningerne PACT og Proof of Life, eller hos nogle af de professionelle, der kender til træning og kræft, f.eks. en fysioterapeut. Det kan f.eks. være en af de fysioterapeuter, der er tilknyttet projektet ”Krop og kræft” på Rigshospitalet og Århus Sygehus.

Proof of life
PACT
Krop og kræft 
 
Skal man tale med sin læge om det, før man dyrker motion?
Det er altid godt at have rådført sig med professionelle, der kender til den sygdom, du har eller har haft, inden du påbegynder din træning. Dog er der ved langt de fleste kræftsygdomme ingen restriktioner ved at være fysisk aktiv. Har du – eller har du haft – spredning til knoglerne eller sygdom i knoglerne, bør du rådføre dig med en læge for at få fastlagt, hvad der anbefales i din situation. Husk, at du har krav på at få lagt en plan for din genoptræning efter et behandlingsforløb. 
 
Til top

Kan fysisk aktivitet gøre risikoen for tilbagefald af kræft mindre?
Viden er begrænset inden for området. Dog tyder forskning på, at man inden for bryst-, tarm- og prostatakræft kan reducere risikoen for at få tilbagefald, hvis man er aktiv mere end tre timer om ugen. Det kan aldrig forværre en kræftsygdom at være fysisk aktiv. 
 
Til top  

Tilbage



Tekst: Nanna Kathrine Riiber Kristensen
Kilde: Morten Quist, Projektfysioterapeut, Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning.

Sidst ændret: 03-04-2012


Tilføj nøgleord:

 

Hjælp os og vind gode præmier
Hjælp os med at forbedre Ditliv.dk, og deltag samtidig i lodtrækningen om et Zwilling knivsæt, en skridttæller og Chris MacDonald's bog "Du er ikke alene".
Åbn spørgeskemaet om Ditliv.dk


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen