Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kom godt i gang med motion |
|
Det kan være svært at gå fra beslutningen om at begynde at røre sig til rent faktisk at gøre det. Her er syv gode råd til, hvordan du gør det lettere for dig selv at komme i gang.
 |
| Det gælder om at gøre det tiltalende at gå i gang med motion. |
Når du har taget beslutningen om, at du gerne vil røre dig mere, er næste afgørende skridt, at du kommer i gang.
Det lyder enkelt, men kan, som du sikkert ved, være rigtig svært!
Derfor gælder det om, at gøre det så nemt og tiltalende for dig selv at tage det første skridt, som overhovedet muligt.
- Drop udstyret
Lad være med at gøre det sværere for dig selv, end det behøver at være. Hverken pulsur, pilatesbold eller træningsprogrammer er nødvendige for at komme i gang med at motionere. Det handler i virkeligheden bare om at snøre skoene og gå en rask tur ud i det blå.
- Gør det sjovt
Vælg en motionsform, du synes er sjov og givende. Dyrk motion, du kan lide, frem for noget, du skal piske dig selv til at gennemføre. Hvis du er mere til badminton end løb, så spil badminton. Hvis du hellere vil dyrke spinning, så gør du bare det. Det vigtigste er ikke hvad, du gør, men at du gør noget.
- Hold dig selv til ilden
Læg dit træningstøj frem på sengen. At lægge træningstøjet klar om morgenen minder dig om, at du havde tænkt dig at motionere i dag.
- Husk at det er rart bagefter
Selv om det er svært at komme ud af døren, så sker det sandsynligvis aldrig, at du bagefter fortryder, at du gjorde det. Efter træningen er både humør og energi bedre, og du kan samtidig være rigtig stolt af dig selv.
- Gør det sammen med andre
Lav aftaler med andre. Det er lettere at komme ud af døren, hvis man har forpligtet sig overfor andre – og det gør det samtidig ofte langt sjovere undervejs, uanset om man går, løber, træner i et motionscenter eller spiller fodbold.
- Lav faste rutiner
Det bliver lettere at komme af sted, hvis du etablerer nogle faste vaner, f.eks. at du begynder hver dag med at lave yoga, at du før aftensmaden løber eller går en tur, at du cykler på arbejde, eller hvad der nu engang passer dig bedst.
- Før træningsdagbog
Det er motiverende at se på skrift, hvad du gør hver dag. Det giver lyst til at komme af sted, fordi man gerne vil kunne skrive noget i bogen, og det er samtidig motiverende at kunne se de mange gode ting, man rent faktisk gør. Det kan også være en hjælp til at sætte dig mål for din træning og arbejde hen imod dem.
Til top
Tilbage
Tekst: Nanna Kathrine Riiber Kristensen
Foto: Ulrik Jantzen
Sidst ændret: 03-04-2012
Nøgleord på siden:
motion,
redskaber,
råd