Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Det har stor betydning for livskvaliteten, at vi sover godt. Både den, der har kræft, og de pårørende kan opleve at få problemer med søvnen. Her kan du få viden og redskaber, der kan hjælpe dig til at sove godt.
Søvnen optager omkring en tredjedel af vores liv, og den er afgørende for, at vi har det godt både fysisk og psykisk. Kroppen skal bruge den dybe søvn til at hvile, gendanne celler og opbygge immunsystemet.
Mentalt har vi brug for søvnen for at have energi til dagen, for at kunne koncentrere os og ikke mindst finde motivation i løbet af dagen til at gøre de ting, vi sætter os for.
Alligevel glemmer vi tit, at søvn er vigtig i en sund livsstil – lige så vigtig som mad og motion.
Se video: Chris MacDonald fortæller om, hvor meget søvn betyder for livskvaliteten.
Kræft påvirker dit søvnmønster
En kræftsygdom kan vende op og ned på ens søvnmønster, og man kan få svært ved at sove om natten selv om man måske føler sig meget træt. Det kan være på grund af smerter eller på grund af det kaos af tanker og bekymringer, sygdommen kan sætte i gang – ikke mindst hos de pårørende. Mange kan også opleve en udtalt træthed på grund af sygdommen eller behandlingen.
Søvnmangel og søvnkvalitet
For lidt søvn, for meget søvn eller dårlig søvnkvalitet – for eksempel en meget overfladisk søvn, hvor kroppen ikke får tilstrækkelig hvile i dyb søvn – kan betyde, at det bliver sværere for os at finde motivation til at motionere, lave god og sund mad eller andre ting, vi gerne vil gøre. Det påvirker humøret og kan gøre det svært at sove godt, og på den måde, kan en uheldig spiral sættes i gang.
God søvn spreder ringe i vandet
Heldigvis er der meget vi selv kan gøre, for at få en bedre søvn. Og det gode er, at spiralen også kan gå i en positiv retning – så der sættes gode ringe i gang alene ved, at du sover bedre. Derfor har Ditliv fokus på søvn. Du kan finde viden og nyttige redskaber til at sove godt her på siden.
Søvn og kræft
En kræftdiagnose påvirker dig psykisk og fysisk, og det kan føre til forringet søvn.
Råd og redskaber
Få idéer til hvordan du som patient eller pårørende kan få en bedre søvn.
Erfaringer fra andre
Se deltagere fra Ditliv fortælle om deres erfaringer med søvn og kræft.
Til top
Tilbage
Tekst: Nanna Kathrine Riiber Kristensen
Kilde: Bobby Zachariae, Professor, dr. med.; cand. psych.,
Video: Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm og Mads Rosendahl Jakobsen
Sidst ændret: 11-08-2011
Nøgleord på siden:
problemer med søvn