Sitemap

DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Bevægelse i skoletiden

Lærere, ledere og skolen som helhed kan være aktivt medvirkende til at skabe mere leg og bevægelse hos børn og unge. Her på siden kan du få inspiration til, hvordan din skole kan fremme leg og bevægelse blandt skolens børn.


Børn og unge tilbringer mange af ugens timer i skolen sammen med klassekammeraterne. Børns lyst til at lege og bevæge sig er stor, men de fysiske rammer for leg og bevægelse på skolerne kan styrkes væsentligt.

Det gælder om at få tænkt bevægelse ind i skoletiden. Hvordan bliver der plads til mere bevægelsesaktivitet i løbet af skoledagen, som tværtimod styrker den samlede undervisning.

Fysisk aktivitet i undervisningen

Fysisk aktivitet i skolen er historisk set isoleret til idrætstimerne, men man kan sagtens bruge kroppen aktivt og bevæge sig i mange andre fag.

Det handler om at gøre fysisk aktivitet til et naturligt integreret og sjovt aspekt i timerne. Her er nogle eksempler.

  • Lav orienteringsløb i boglige fag som dansk, regning, engelsk eller historie. Prøv i de enkelte fag at stille henholdsvis en række små danskopgaver, regneopgaver, regelmæssige engelske verber eller ’Gæt et årstal’. Opgaver, som klassen i små grupper skal løse sammen undervejs ved forskellige poster i orienteringsløbet.
     
  • Virkeliggør og giv børnene en fysisk fornemmelse af de distancer, man til daglig snakker mere abstrakt om i regnetimerne. Eksempelvis ved at gå, løbe eller cykle 100 meter, 1000 meter eller 3 km. Prøv evt. distancen af i forskelligt terræn, så landskabet og vejrets indflydelse kan sættes i et geografisk perspektiv.
     
  • I natur og teknik kan man cykle ud til det lokal vandløb, havnen eller skoven for at samle vandprøver, småfisk, kryb og vegetation med hjem til analyser i undervisningslokalet.
     
  • Lav en temauge, hvor klassen eller skolen sætter fokus på fysisk aktivitet. Stræb efter aktiviteter, der er fordelt på både bevægelsesaktiviteter og faglige/boglige emner. Derved kan fysisk aktivitet perspektiveres ud fra en praktisk og faglig indsigt – hver for sig og i et samlet perspektiv.

Til top

Fysisk aktive børn trives bedre i skolen
Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem børns trivsel og graden af fysisk aktivitet. Aktive børn er bedre til at indgå i sociale sammenhænge med andre børn. De er glade for deres skole, har færre sygedage og har mere gå-på-mod end inaktive børn.

Fysisk aktivitet øger indlæringen
Børn har en naturlig trang til at bevæge sig, så det skal der være plads til i skolen. Hvis eleverne ikke får rørt sig nok, bliver de urolige og uoplagte. Det går ud over deres indlæring.

Erfaringer viser, at børnenes forudsætninger for at lære noget i timerne er væsentligt forbedret, hvis de i det daglige er fysisk aktive. Børnenes bedre fysiske trivsel giver yderligere en roligere hverdag og færre konflikter.

Det er i høj grad i barndommen og i de tidlige ungdomsår, at de sunde vaner fastlægges. Hvis børn og unge i en tidlig alder får indarbejdet gode og fornuftige sundhedsvaner, er der derfor al mulig grund til at tro, at disse vil vare ved også i voksenlivet.

Fysisk aktivitet giver sundere børn

Fysisk aktive børn føler sig mindre ensomme, har mere selvtillid og lettere ved at få venner end inaktive børn.

Aktiviteter for fysisk inaktive børn
For at få aktiveret de helt inaktive børn er det vigtigt, at skolen tager individuelt hensyn til de fysisk inaktive elever (samt elever med funktionsnedsættelse), og hvad der kan motivere ham/hende.
 
Skolen kan eksplicit arbejde med tiltag i og uden for undervisningen. Eventuelt i et samarbejde mellem idrætslærere, SFO-personale, sundhedsplejersken og den lokale idrætskonsulent. Dertil kan skolen iværksætte specifikke aktiviteter, hvor alle elever føler, at de kan være med, og dermed ikke føler sig udenfor såvel aktivt som socialt.

 

Til top 

Tilbage  



Tobias Egmose 

Tekst: Camilla Liv Andersen

Kilder:

  • Krop skal der til – et undervisningstilbud til 3. og 4. klasse om mad og bevægelse, Sundhedsstyrelsen, 2/2003.
  • Inspiration og udfordring til idrætten – Idrætspolitisk Idéprogram.
  • Barrierer for børns bevægelsesaktivitet - En empirisk undersøgelse på baggrund af en teoretisk analyse, Speciale foråret 2004 af Glen Nielsen, Institut for Idræt - Københavns Universitet.
  • Få alle børn i bevægelse - ideer til initiativer, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Kræftens Bekæmpelse, 2005.

Sidst ændret: 14-12-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø
 
Tlf.: 3525 7500
Email: info@cancer.dk

Drøn på Skolegården

For mere information, kontakt:

Caspar Sylvest
Projektleder i Kræftens Bekæmpelse

Tlf.: 3038 2329
Email: caspar@cancer.dk