Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
PlaySpots er et undervisningsforløb, hvor eleverne bl.a. kommer med deres bud på, hvad de oplever, der fremmer eller hæmmer deres fysiske aktivitet i skolen og lokalmiljøet.
I et undervisningsforløb med PlaySpots er det eleverne, der er eksperterne. Det er deres oplevelser og erfaringer samt forståelse af, hvordan opgaven kan løses, der sættes i centrum for undervisningen. Forløbet er målrettet elever fra 5. klassetrin og opefter.
Ideen er, at skolen og lokalområdet danner rammen om undervisningsforløbet. Eleverne udstyres med digitalkameraer og bliver sendt i marken for at dokumentere, hvad der giver dem lyst til at være fysisk aktive eller modsat, hvad der hindrer dem. Efterfølgende er målet, at eleverne på baggrund af billederne gennemfører en proces, der munder ud i nogle bedre omgivelser for fysisk aktivitet på skolen eller i nærområdet.
Fokus på omgivelserne
Grundelementerne i undervisningsforløbet er at fremme fysisk aktivitet blandt eleverne ved at sætte fokus på omgivelsernes betydning for elevernes fysiske aktivitet. Herudover er et væsentligt element i forløbet, at gøre eleverne handlekompetente i forhold til evt. selv at ændre på de fysiske rammer, så de indbyder til fysisk aktivitet.
Tilbage
Tobias Egmose
Tekst: Simon Rask
Sidst ændret: 19-12-2011
Nøgleord på siden: