Sitemap
  Forside
  Patienter og pårørende
  Forskning
  Sundt Liv
  Støt os
  Om foreningen
  Børn og unge
  Kampagner
cancer.dk
  Om instituttet
  Afdelinger
  Publikationer
  Jobs
  Nyt fra instituttet  
 

Kost, Kræft og Helbred


Om afdelingen
Afdelingen for ”Kost, kræft og helbred” omfatter forskning med udnyttelse af de data, som er indsamlet i befolkningsundersøgelsen "Kost, kræft og helbred", der inkluderer 57.053 danskere, der ved undersøgelsens start var i alderen 50-64 år. Afdelingen beskæftiger sig specielt med kostens og livsstilens betydning for udviklingen af kræftsygdomme.

Endvidere beskæftiger vi os med forskning inden for fedme og kroniske sygdomme, eksempelvis hjerte-kar-sygdomme og type 2 diabetes.

En vigtig del af forskningsprojekterne er analyser af de biologiske prøver, som blev indsamlet fra deltagerne i befolkningsundersøgelsen. Analyseresultaterne anvendes blandt andet som et mål for indtagelsen af forskellige dele af kosten for at identificere personer med særlig følsomhed for forskellige kost- og miljøpåvirkninger. Endvidere kan man måle f. eks. ophobning af miljøforureningsstoffer i kroppen.

Kost, kræft og helbred" er også en del af et stort europæisk samarbejde mellem ti lande, kaldet EPIC (European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition). Samarbejdet koordineres af WHO’s kræftforskningscenter i Lyon, Frankrig og Imperial College, London, England. I alt deltager 500.000 europæere i lignende projekter, som alle har til formål at øge vores forståelse af sammenhængen mellem livsstil og sundhed.

Læs mere om befolkningsundersøgelsen "Kost, kræft og helbred" her:

Læs mere om EPIC-studierne her:´

Ansvarlige for forskningsprojektet ”Kost, kræft og helbred”

Afdelingsleder, seniorforsker, overlæge, ph.d., Dr.med. Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Forskningsleder, læge, ph.d. Kim Overvad fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus og Århus Universitetshospital.

Projekter:



Sidst ændret: 16-03-2009




Tilmeld dig nyhedsbrevet
E-mail:
Navn:
Evt. Arbejdsplads:
E-mail type:
 
Brugerbetingelser | Etiske regler | Skribenter | Sitemap | Kontakt