Kræft er ikke én, men mange sygdomme. Derfor er sygdoms- og behandlingsforløbet meget forskelligt fra patient til patient.
Det kan være svært at forstå omfanget og betydningen af de skader, kræftpatienter kan få af sygdommen og behandlingen.
Selv som færdigbehandlede vil mange være ramt af mere eller mindre alvorlige senfølger.
Som professionel er det vigtigt at være opmærksom på de mange aspekter af kræftsygdommen, som kan have betydning for den kræftramtes mulighed for at passe et job. Det kan du læse mere om her.
-
Tiden efter diagnosen
-
Behandlingsfasen
-
Rehabiliteringsfasen
Kræftpatienters rettigheder
Pjecen "Dine rettigheder som kræftpatient" er skrevet til kræftpatienter. Her kan man blandt andet læse om sygedagpenge, revalidering, førtidspension og rettigheder under behandling som frit sygehusevalg og behandlingsgaranti.
Tiden efter diagnosen
For de fleste er det et chok at få konstaret kræft. Reaktionerne er vidt forskellige, men mange reagerer med krisereaktioner. Derfor er det ofte uoverkommeligt at arbejde i den første tid efter diagnosen.
Følelser som vrede, angst og gråd, men også søvnløshed og koncentrationsbesvær er blandt de typiske reaktioner. Kræftdiagnosen kan også aktivere tidligere kriser og tab.
Personen konfronteres med, at sygdommen kan føre til døden. Frygten for smerter, uværdighed og for at miste de kære, kan være stor. Andre oplever sygdommen som et tab af kontrol.
Til top
Behandlingsfasen
Der findes omkring 200 kræfttyper og behandlingen afhænger af hvilken kræfttype, der er tale om.
Kræftpatienters behandlingsforløb kan derfor være meget forskellige.
De mest udbredte former for behandling er operation, kemoterapi, strålebehandling og hormonbehandling, der ofte anvendes i kombination.
Alle behandlingsformerne kan give en række bivirkninger og også senfølger, der varer ved efter behandlingen er slut. Overvældende træthed, koncentrationsbesvær, smerter, spisebesvær og kronisk diarré er eksempler på gener, mange kræftpatienter oplever.
Reaktionerne er forskellige
Der er stor forskel på, hvordan man reagerer på behandlingen. Nogle er næsten ikke mærkede af den, andre bliver meget syge og har mange gener. Det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte kræftpatients situation.
Nogle ønsker at blive ved med at arbejde, mens de modtager behandling, mens andre ikke vil være i stand til det og derfor må sygemeldes.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt patienten kan varetage et arbejde, skal patientens læge kontaktes. Sygedagpengeloven giver mulighed for, at patientens sygedagpengeopfølgning sættes på standby.
Rehabiliteringsfasen
Når behandlingen er slut og den kræftramte skal vende tilbage til normallivet, oplever mange en psykisk nedtur. Problemerne i denne rehabiliteringsfase er generelt undervurderede.
Fysisk er kroppen nedslidt efter de voldsomme behandlinger. Psykisk skal man kæmpe sig tilbage til et liv som rask, der ofte vil være anderledes, end før sygdommen. Såvel de fysiske som psykiske følger har stor betydning for den kræftramtes arbejdsevne og ressourceprofil.
Livet er forandret
Som færdigbehandlet skal man lære at leve med de senfølger, behandlingen har givet. Arbejdslivet påbegyndes, og måske skal der arbejdes med ægteskabet, som kan være slidt efter en hård sygdomsperiode.
Op til 25% af alle kræftpatienter reagerer med at få en depression, som er præget af afmagt, håbløshed, reduceret selvværd og selvmordstanker. Symptomerne rapporteres ofte ikke og figurerer derfor ikke altid i patientens journal.
Livsvilkåret for de fleste færdigbehandlede patienter er, at de altid vil leve i angst for, at kræften blusser op igen. Angsten intensiveres især, når de skal til kontrol.
Til top
Læs mere på cancer.dk:
- Arbejde og pension
Sygedagpenge, revalidering, fleksjob, arbejdsskade. førtidspension, skånejob. Private pensionsordninger.
- Hjælp i hjemmet
Hjemmepleje, hjælpemidler, ledsageordning, boligændring, tilskud til forbrugsgoder.
- Økonomisk hjælp
Befordringsgodtgørelse, legater, gældssanering, retshjælp, tilskud til medicin, psykologhjælp og tandskader.
-
Plejeorlov Plejeorlov til pleje af døende eller alvorligt syge. Hospice, palliativt team.