Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Projekt Børn, Unge & Rygning tilbyder konsulent- og rådgivningsydelser til kommuner, skoler, ungdomsuddannelser og andre.
Hvordan sætter vi fokus på unge og rygning i kommunens sundhedspolitik? Hvor får vi gode råd til, hvordan skoler og institutioner bedst forebygger rygning? Hvordan får vi gjort vores skole røgfri?
Disse og mange flere problemstillinger kan Projekt Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse hjælpe dig med. Vi går gerne ind i projekter som konsulent og sparringspartner eller bidrager til at udvikle nye metoder og indsatser.
Eksempler samarbejdsprojekter:
- Vordingborg Handelsskole: Anti-smoking Road Show (2008)
En sal fuld af overraskede handelsskoleelever oplevede Kræftens Bekæmpelse på slap line, da Aske, hans assistent Nikotina, Doktor Skod og Pruttemanden gennem eksperimenter, quiz og øvelser viste, at rygning er noget, man skal holde sig fra.
- Odense Kommune: Temadag for elever i 7. - 9. klasse (2008)
Efter oplæg om rygningens skadevirkninger, tobaksindustriens skumle metoder, årsagerne til rygning og rygelovgivning, skulle 90 elever fra skoler i Odense diskutere deres syn på rygning og komme med deres egne forlag til løsninger.
- Øregård Gymnasium: Din egen kampagne (2010)
Elever i 2. G på Øregård Gymnasium fik efter oplæg fra en kræftekspert og en reklamemand lov at kaste sig over deres eget forslag til, hvordan vi forebygger kræft. Nogle grupper arbejdede med tobak, og det kom der masser af innovative kampagneidéer ud af. Dagen blev sluttet af med en støttecafé for elever og forældre, og overskudet gik til Kræftens Bekæmpelse.
Kontakt
Vil du vide mere om, hvad vi kan tilbyde, så kontakt projektchef Per Kim Nielsen, e-mail pn@cancer.dk eller tlf. 35 25 75 41.
Louise Wohllebe
Sidst ændret: 12-01-2010
Nøgleord på siden: