Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Rygelov på børne- og ungeområdet |
|
Lov om røgfri miljøer gælder på en række områder, hvor børn og unge opholder sig.
Skoler og institutioner
Loven siger:
- På skoler og institutioner for børn og unge under 16 år, må børn, unge og elever ikke ryge på institutionens område.
- På kostskoler, efterskoler, døgninstitutioner o.l., hvor de unge bor, kan institutionen beslutte, at de unge kan ryge i rygerum og på deres eget værelse.
- Lærere, pædagoger og andre voksne må ikke ryge udendørs på institutionens område, men det er tilladt at indrette rygerum, hvor voksne kan ryge.
Kræftens Bekæmpelse mener:
- På skoler og institutioner for børn og unge under 18 år, skal børn, unge og elever ikke ryge på eller uden for institutionens område i den tid, institutionen har ansvar for børnene og de unge.
- På kostskoler, efterskoler, døgninstitutioner o.l., hvor de unge bor, skal det ikke være tilladt for de unge at ryge, hverken indendørs, udendørs på institutionens område eller uden for institutionens område i den tid, institutionen har ansvar for de unge.
- Lærere, pædagoger og andre voksne må ikke ryge udendørs på institutionens område, og det skal ikke være tilladt for de ansatte at ryge i arbejdstiden.
Uddannelsesinstitutioner
Loven siger:
- På ungdomsuddannelser og videregående uddannelser kan institutionen beslutte, at elever og studerende må ryge i rygerum og på studiepladser, der kun bruges af én elev eller studerende ad gangen.
Kræftens Bekæmpelse mener:
- På ungdomsuddannelser og videregående uddannelser skal det ikke være tilladt at ryge indendørs.
Læs mere om passiv røg, rygeloven og Kræftens Bekæpelses anbefalinger på rensluften.dk
Læs mere om rygelovgivningen på steder, hvor børn og unge færdes på rensluften.dk
Louise Wohllebe
Sidst ændret: 03-11-2011
Nøgleord på siden: