Sitemap

TIL FAGFOLK

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Politik om fysisk aktivitet

Der er de seneste år kommet stigende dokumentation for, at fysisk aktivitet alene og sammen med forebyggelse af fedme forbedrer folkesundheden og forebygger kræft.

Fysisk aktivitet svarende til rask gang, hurtig cykling eller lignende ½ til 1 time dagligt kombineret med mere intensive aktiviteter mindst en time 1-2 gange ugentligt mindsker risikoen for kræft i tyktarm, bryst, livmoderhulen og prostata samt en række sjældnere kræftformer (IARC 2002). I år 2000 kunne 5-6 % af alle kræfttilfælde være undgået, hvis ingen danskere var overvægtige, og hvis alle var fysisk aktive.
 
Der findes endvidere dokumentation for, at livskvaliteten blandt fysisk aktive patienter øges. Derfor er det at genvinde energi og muskelstyrke efter en kræftsygdom en væsentlig del af rehabiliteringen.

På den baggrund vil Kræftens Bekæmpelse i fremtiden sætte fokus på fysisk aktivitet, både når det drejer sig om forebyggelse, behandling og rehabilitering.

Kræftens Bekæmpelses mål 
Kræftens Bekæmpelses arbejde med fysisk aktivitet koordineres med Sundhedsstyrelsen og med andre sundhedsfremmende organisationer, f.eks. Patientforum, for at undgå modstridende budskaber og anbefalinger til befolkningen.

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde den 24. november 2004.

Fysisk aktivitet som forebyggelse
 

En fysisk aktiv befolkning

  • Fysisk aktivitet skal være en lystbetonet, naturlig og integreret del af hverdagen.
  • Motivere til - og gøre det lettere at være mere fysisk aktiv i hverdagen.
  • Alle børn skal være fysisk aktive mindst én time om dagen.
  • Voksne skal være fysisk aktive mindst en halv time om dagen med minimum moderat intensitet (dvs. at pulsen stiger, og der kommer sved på panden). 

Adfærds- & indsatsforskning

  • Skal medvirke til at skabe, indsamle og formidle viden om adfærdsændringer og måle effekten af dette.

Årsagsforskning (epidemiologisk forskning)

  • Skal medvirke til at skabe, indsamle og formidle viden om sammenhænge mellem fysisk aktivitet og sundhed/kræft.

Til top

Fysisk aktivitet i forbindelse med behandling
 

Integrere fysisk aktivitet

  • Alle kræftpatienter skal have mulighed for at være fysisk aktive under indlæggelse.
  • Sundhedspersonalet på afdelingerne skal have viden om, hvilke former for fysisk aktivitet, der er velegnet til forskellige typer af kræftpatienter.

Forskning

  • Belyse betydningen af at kræftpatienter er fysisk aktive under behandlingsforløbet.
  • Belyse effekten af fysisk aktivitet i de forskellige faser af behandlingsforløbet.
  • Belyse effekten af fysisk aktivitet i forhold til forskellige behandlingsmetoder.

Til top

Fysisk aktivitet i forbindelse med rehabilitering
 

Integrere fysisk aktivitet

  • Fysisk aktivitet skal være en del af rehabiliteringen af færdigbehandlede kræftpatienter.
  • Alle kræftpatienter skal have tilbud om individuelt tilpasset fysisk aktivitet under rehabiliteringsforløbet.

Forskning

  • At forske i effekten af fysisk aktivitet i rehabiliteringen.
  • At medvirke til at skabe større viden om effekten af fysisk aktivitet i forhold til intensiteten og varigheden af oplevede bivirkninger og senfølger.

 

Bilag 1. Europæiske anbefalinger
Det europæiske kodeks mod kræft (Boyle et al 2003) anviser muligheder for at forebygge kræft. Her prioriteres forebyggelse af svær overvægt og fysisk aktivitet som de vigtigste områder efter tobaksrygning.
 
Den største folkesundhedsmæssige effekt opnås ved, at stillesiddende personer ændrer adfærd og bevæger sig minimum ½ time om dagen af minimum moderat intensitet. Moderat fysisk aktivitet betyder fysiologisk set 60-70% af det maksimale iltoptag, i energiforbrug svarende til ca. 5-7 gange det basale stofskifte.

Hvad puls angår, er det hvilepulsen plus 60-70% af forskellen mellem hvilepuls og maksimalpuls. Alle disse størrelser er både afhængige af alder, køn, form og vægt.

Det betyder for en normalvægtig rask person med gennemsnitlig kondition rask gang, hurtig cykling og lignende, der giver lettere forpustethed og tendens til at begynde at svede. Det vil sige lidt mere end en normal spadseretur.

Man opnår yderligere sundhedsmæssig effekt ved at øge intensiteten og/eller varigheden, samt ved bevægelse med vægtmodstand. Vægtmodstand kan enten være kroppens egen vægt, ved løb, dans, kampsport eller boldsport, eller det kan være styrketræning med vægte.
 
Deen største folkesundhedsmæssige gevinst opnås ved, at stillesiddende ændrer adfærd og begynder at bevæge sig ½ time om dagen med mindst moderat intensitet.

De generelle anbefalinger blandt kræftorganisationer i verden, herunder det amerikanske NCI, er dog, at den største effekt på forebyggelsen af bryst- og tyktarmskræft opnås ved at supplere den halve time med mere intensive aktiviteter mindst én time 1-2 gange ugentligt.

Bilag 2. Fysisk aktivitet og kræftpatienter 
Litteraturen vedrørende fysisk aktivitet i forbindelse med kræftbehandling er gennemgået og publiceret af American Cancer Society (Brown et al 2003).

Litteraturen peger blandt andet på, at patienter med kræft i bryst, tyktarm, endetarm, lunge og i blærehalskirtlen oplever en forbedring af livskvaliteten ved øget fysisk aktivitet. Når det drejer sig om bryst-, tyktarms- og endetarmskræft, tyder noget på, at fysisk aktivitet giver bedre overlevelse og færre tilbagefald.

Endelig viser litteraturen, at risikoen for tilbagefald af bl.a. bryst- og tyktarms- og endetarmskræft mindskes ved at undgå stor overvægt. (IARC 2002).

Et dansk projekt (Adamsen et al 2003) viser, at det kan lade sig gøre at få kræftpatienter i behandling til at gennemføre et krævende fysisk træningsprogram.

Gennemførelsesprocenten i projektets første fase var 88%, og der var ingen utilsigtede hændelser. Der var forbedret muskelstyrke og kondition, forbedrede livskvalitetsmål og forbedret fysisk funktion. Desuden fandt man øget energi og velbefindende samt reduktion i bivirkninger, angst og depression.

Ved hjælp af fysisk aktivitet kan kræftpatienter transformere den kemotræthed, der er kendetegnet ved kropsligt ubehag til en fysisk naturlig træthed kendetegnet ved kropsligt velbefindende og fornyet energi.

 

Til top

Tilbage



Ansvarlig: Camilla Liv Andersen

Litteratur
1) IARC. WHO. Handbook of Cancer Prevention. Vol 6. IARC-pres. Lyon. 2002  
 
2) P. Boyle et al. European Code Against Cancer and scientific justification: third version 2003
Annals of Oncology 14: 973-1005 2003
 
3) Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet og sundhed. – En litteraturgennemgang. 2001/19
 
4) Brown JK et al. Nutrition and Physical Activity during and after cancer treatment: An American Cancer Society Guide for informed choices. CA Cancer J Clin 2003; 53:268-291
 
5) Lis Adamsen, Julie Midtgaard, Mikael Rørth, Niels Borregaard, Christina Andersen, Morten Quist, Tom Møller, Morten Zacho, Jan K. Madsen, Lasse Knutsen. Supportive Care in Cancer (2003) 11:707-716

6) Lis Adamsen, Julie Midtgaard, Mikael Rørth, Christina Andersen, Morten Quist, Tom Møller. Transforming the Nature of Fatigue through Exercise. European Journal of Cancer Care (in press).

Sidst ændret: 12-04-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen