Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Over halvdelen af rygerne har et udtalt ønske om at blive røgfri, ligesom mange føler, at det er blevet besværligt at være ryger. Nu er der behov for at forsøge at møde rygerne på andre måder end tidligere.
Vi har derfor udviklet et inspirationsmøde til arbejdspladser, som kan bane vejen for et nyt syn på rygestop.
På mange arbejdspladser er rygning ikke længere tilladt, og mange ledere har mistet interesse for røg. Nogle føler heller ikke, at det er deres opgave at hjælpe de ansatte til at blive røgfri.
Samtidig ved vi, at arbejdspladsen er et godt sted at holde rygestopkurser. Her får man fat i grupper af mennesker, som ellers ikke ville tilmelde sig tilbuddet. Samtidig er der på en arbejdsplads mulighed for støtte og opbakning til at blive røgfri fra kollegerne – både fra rygestopholdet og i øvrigt.
 |
| Plakat med tilbud om røgfrit liv |
Tilbud – ikke forbud
Med Inspirationsmøder til arbejdspladser laver vi ikke en kampagne, som skal skræmme mennesker til at holde op med at ryge. Her er der fokus på det, som man får som røgfri, og hvordan friheden uden røg kan være med til at øge livskvaliteten.
Rygestopkurserne skal opleves som et tilbud om noget bedre. Vi skal ikke lægge ud med at fortælle folk, at de ikke er gode nok, som de er.
Uddannelsen
På efteruddannelsesdagen bliver du rustet til at markedsføre rygestopkurser til arbejdspladser. Du vil lære at afholde inspirationsmøder af ca. 1 times varighed og få inspiration og skriftlig guide til at bane vejen for inspirationsmøderne via telemarketing. Desuden vil du modtage grafik og udkast til trykt markedsføringsmateriale.
| Formål |
- Inspirationsmøderne skal ændre synet på rygestop og sætte det røgfri liv i fokus
- Flere skal tilmelde sig rygestopkurser på arbejdspladser
|
Målgruppe
Kursisten kan være både være rådgiveren, som afholder rygestopkurser på arbejdspladser, eller den koordinerende sundhedskonsulent, som ønsker at afholde flere rygestopkurser og lave reklame for dem med inspirationsmøder.
Det er en forudsætning, at deltagerne er uddannede rygestoprådgivere og har praktisk erfaring på området. Vi anbefaler, at man tilmelder sig sammen med en kollega, så man kan støtte hinanden efter kurset.
Næste kursus
Se Kursuskalender eller kontakt os på stopkurser@cancer.dk.
Varighed
1 dag.
Sted
Når Kræftens Bekæmpelse arrangerer kurserne alene, afholdes de på Strandboulevarden 49, 2100 København Ø.
Pris
Kurset koster 1.500 kr. pr. deltager, når det afholdes hos Kræftens Bekæmpelse i København.
Pris lokale kurser
Pris i 2012: 11.500 kr. for max. 15 deltagere plus transportudgifter og evt. overnatning for kursuslederen.
Arrangøren skal desuden skaffe et mødelokale med forplejning.
Materialer
Inkluderet i kurset og prisen er et powerpointoplæg, en manual og grafik til markedsføring af inspirationsmøderne. Oplægget kan ses her:
Dias (pdf, 0,7 MB)
Henvendelse
For kursusbestilling eller spørgsmål, kontakt os på
stopkurser@cancer.dk Oplysninger omkring efteruddannelsens indhold og brugen af inspirationsmøder kontakt psykolog Lars Marcelin Nielsen, e-mail
lani@cancer.dk eller tlf. 35 25 75 38.
Forfatter: Lars Marcelin Nielsen
Sidst ændret: 16-01-2012
Nøgleord på siden: