Gå til sygdomsliste

Hudkræft i tal

Modermærkekræft og almindelig hudkræft er i voldsom stigning i Danmark. Se her, hvor mange og hvem, der er ramt.

Stor stigning i kræft i huden

Gennem de seneste 30 år er antal tilfælde af kræft i huden tredoblet for danske kvinder og mere end fordoblet for danske mænd.

Ca. 40 danskere får hver dag konstateret kræft i huden – det er mere end en skoleklasse. I alt bliver der således registreret mere end 14.600 nye tilfælde af sygdommen om året.

Almindelig hudkræft er sjældent dødelig, men skal behandles.

Almindelig hudkræft - Danmarks hyppigste kræftform

Over 121.000 danskere har været i behandling for sygdommen. Formodentlig er tallet dobbelt så stort, da mange tilfælde ikke bliver registreret.

Hvis man én gang har haft almindelig hudkræft, er der en for, at sygdommen dukker op igen et nyt sted. Derfor går de fleste, der har haft sygdommen til jævnlig kontrol hos en hudlæge.

Heldigvis overlever næsten alle almindelig hudkræft. Det kan dog give grimme ar at få fjernet almindelig hudkræft. Mange får sygdommen på ørene, næsen og ved øjet, hvor ar kan være generende.

Modermærkekræft i i voldsom stigning i Danmark.

Modermærkekræft i voldsom stigning

I løbet af de seneste 30 år er antal tilfælde af modermærkekræft mere end fordoblet, og kurven stiger fortsat. Denne kedelige statistik har givet Danmark en 4. plads på listen over lande med flest tilfælde af modermærkekræft.

Modermærkekræft er nu blevet den hyppigste kræftform blandt de 15-34 årige kvinder. Sygdommen er den næsthyppigste kræftform blandt unge mænd.

Knap 21.500 danskere har været i behandling for modermærkekræft. Hvert år registreres 1.800 nye tilfælde af sygdommen. Heldigvis overlever mere end 80 % sygdommen på trods af, at den kan være meget aggressiv.

Mere end hver anden dag dør en dansker af modermærkekræft.

Begge kræftformer lette at forebygge

Både almindelig hudkræft og modermærkekræft skyldes i langt de fleste tilfælde for megen uv-stråling fra solen eller solarium og for mange solskoldninger.

Begge kræftformer er lette at forebygge – det handler ganske enkelt om, vi skal blive bedre til at undgå solskoldninger og få for megen uv-stråling.

Læs mere om forebyggelse af kræft i huden.

Andre nyttige links:

Undersøg din hud
Læs mere om modermærkekræft
Læs mere om almindelig hudkræft

Faktaark om kræft i huden (pdf)
Faktaark om solbeskyttelse i Danmark (pdf)
Faktaark om solarium (pdf)