Sitemap

TIL FAGFOLK

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Baggrund

Sundt kantine take away og andre sundhedsfremmende aktiviteter via arbejdspladsens kantiner forudsætter både, at kantinen har et sundt udbud og at kunderne sætter pris på det sunde udbud og ved, hvordan de kan vælge sundt.

 
Erfaringerne viser, at ganske få kantiner og restauranter benytter næringsberegning, bl.a. fordi det tager tid fra den primære opgave, som er at tilberede lækker mad, som kunderne vil spise.

Desuden er det almindeligt at kantinerne ikke bruger opskrifter, som er forudsætningen for, at kunne næringsberegne. Endelig har personalet i køkkenet ikke den fornødne tid til at lave næringsberegninger og samtidig undervise deres kunder i at vælge sundt.

Kantinetjek kan være en hjælp til kantiner, der ønsker at arbejde med at gøre kantines udbud sundere. Kantinetjek skal være en enkelt og hurtigt redskab til at vurdere om maden er sund, uden at man behøver at lave en næringsberegning.

Redskabet er udviklet af Fødevareinstituttet ved Danmarks tekniske Universitet.

Anne Dahl Lassen

Her har forskeren Anne Dahl Lassen udviklet pointsystemet og undersøgt, hvor godt det stemmer overens med kemiske analyser at madens næringsindhold.
Hun fandt, at der var en fin overensstemmelse mellem retter der fik mange point med kantinetjek og de kemiske analyser.

Anne har også undersøgt, hvor let Kantinetjek er at bruge i fire kantiner.

Baggrund for udvikling af Kantinetjek
I takt med at antallet af singlehusholdninger stiger og danskernes madlavningskompetencer falder, vokser betydningen af, hvor sund kantinemaden er på arbejdspladserne.

Hvis medarbejderne køber både frokost og aftensmad i kantinen og har firmafrugtordning vil mellem 60 og 80% af hverdagensmåltider komme herfra.

Lidt mindre end halvdelen af de danske arbejdspladser har en kantine- eller madordning (Sundheds-styrelsen 2007). En analyse foretaget af Tranberg for Kræftens Bekæmpelse i 2007 viser, at medarbejderne har store forventninger til maden i kantinerne.

Store forventninger til kantinemad

Over 90 % mener, at kantinen på arbejdspladsen bør sørge for at lave sund mad med mange grønsager, mens 70 % mener, at arbejdsgiverne bør være med til at fremme sunde kostvaner hos medarbejderne.

I samme undersøgelse oplevede 32 %, at deres arbejdsplads er med til at fremme sunde kostvaner, og 31 % oplevede generelt kantinemaden som sund.

 

Til top  

Tilbage



Sidst ændret: 01-11-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen