Sitemap

TIL FAGFOLK

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kantinetjek

Kantinetjek er et redskab til dig, der ønsker at undersøge om maden, der serveres i kantinen, er sund. Det er enkelt og overskueligt at bruge, og kan i nogen grad erstatte næringsberegning.

 

Erfaringerne viser, at ganske få kantiner og restauranter benytter næringsberegning, bl.a. fordi det tager tid fra den primære opgave, som er at tilberede lækker mad til medarbejderne. Desuden bruger de færreste kantiner opskrifter, som er forudsætningen for at kunne næringsberegne.

Enkel hjælp til sundere mad
Kantinetjekket bygger videre på principperne for Y- tallerknen. Det kan også bruges på det enkelte måltid og derfor også være et redskab for medarbejderne til at vælge sundere.

Læs mere om Y-tallerken i Nyt om Kantine take away Nr. 3.

Kantinetjek er let at bruge
Kort fortalt giver kantinetjekket maden en samlet karakter for, hvor sundt den er sammensat.

Køkkenpersonalet giver karakterer for indholdet af frugt og grønt, fuldkorn og fedt og fedtkvalitet (fra kød, sovs og tilberedning) i forhold til indholdet af kulhydrat (fra fx kartofler, ris, pasta, brød).

Karaktererne lægges sammen og jo højere den samlede karakter er, desto bedre opfylder maden anbefalingerne for sund kantinemad. 

Fødevareinstituttet ved DTU har vist, at man med stor sikkerhed kan bedømme et måltids ernæringsmæssige kvalitet ved at bruge dette enkle system for kantinetjekket.

Kantinemad kan blive sundere
Kantinemaden indeholder i mange tilfælde store mængder fedt. To tredjedele af måltiderne indeholder en fedtenergiprocent på over de 30, som anbefales på befolkningsniveau. For mændene er det gennemsnitlige fedtindhold helt oppe på 37 energiprocent. Frokosten bidrager kun med i gennemsnit 120 g af de anbefalede 600 g frugt og grønt pr. dag.

Især salatspiserne får god hjælp til at spise sundt. Derimod lader kantinerne ofte medarbejderne i stikken sundhedsmæssigt, hvis de hellere vil spise smørrebrød eller en varm ret.

Del dine erfaringer

Kantinetjek er stadig under udvikling. Sammen med kantinerne, arbejder vi med at forenkle og tilbyde inspiration og flere materialer. Har du spørgsmål eller gode idéer, oplevelser eller råd du vil dele, er du velkommen til at sende en mail til Gitte Laub Hansen

 

Til top

Tilbage



Sidst ændret: 01-11-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen