Digitale medier og rygestop |
|
Denne rapport opsamler udviklingen og evalieringen af det digitale rygestopprogram xhale.dk. Programmet fungerer i dag som et permanent, nationalt tilbud til alle unge mellem 15 og 25 år, som ønsker hjælp til rygestop. 2006
Læs hele rapporten her: Digitale medier og rygestop (pdf)
Denne rapport opsamler udviklingen og evalueringen af det digitale rygestopprogram xhale.dk. Programmet fungerer i dag som et permanent, nationalt tilbud til alle unge mellem 15 og 25 år, som ønsker hjælp til rygestop.
Xhale.dk er et eksempel på nytænkning indenfor indsatsen mod tobak. Kræftens Bekæmpelse har et overordnet mål, som går ud på at reducere det samlede antal af rygere i Danmark. Digitale medier kan i den sammenhæng vise sig særdeles nyttige, da de er populære især blandt unge, billige i drift og gør det nemt at implementere en intervention. For at fremtidssikre systemet kræves imidlertid en konstant markedsførings- og udviklingsindsats, således at potentialet ikke forsvinder med tiden.
Xhale.dk er udviklet ved midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. Projekt Børn, Unge & Rygning (Kræftens Bekæmpelse) har stået for udvikling, evaluering og markedsføring af programmet. Sidstnævnte blev i 2004 delvist sponseret af EU’s antitobakskampagne Feel Free To Say No, mens al sms-trafik er sponsoreret af TDC Mobil.