Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kræftpatienters anmeldelse af skader til Patientforsikringen |
|
Rapporten indeholder en analyse af anmeldelser og afgørelser i Patientforsikringens sager om kræftpatienters behandlingsforløb over en 10-årig periode.
Rapporten er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Patientforsikringen for at belyse kræftpatienters muligheder for at opnå erstatning samt karakteren af de skader, der søges økonomisk kompensation for.
Patientforsikringsloven i 1992 indebar, at patienters mulighed at få erstatning for skader opstået som følge af sundhedsvæsenets indsats blev styrket og har ført til, at langt flere patienter får erstatning. Hvorvidt dette også har været gældende for kræftpatienter, har der været rejst tvivl om.
Analysen viser, at kræftpatienter, til fælles med andre patienter med en alvorlig grundlidelse, har sværere ved at få erstatning for hændelige skader, end øvrige patienter har. Analysen afdækker endvidere, at den vurdering, som gennemføres for at bedømme,
om der i en konkret sag kan tilkendes erstatning, er kompleks.
Dette forhold gør det vanskeligt for den enkelte patient at vurdere, hvorvidt en skade opstået i et ofte langvarigt
og kompliceret sygdomsforløb bør anmeldes til Patientforsikringen ud fra en forventning om erstatning.
En stigende andel af anmeldelserne til patientforsikringen omfatter ikke erstatningsberettigende skader. Samtidig vurderes det, at der er mulige erstatningsberettigende skader, som ikke anmeldes til Patientforsikringen. Der er således behov for en styrket information og bedre formidling i sundhedsvæsenet af patienternes rettigheder og muligheder for erstatning.
Kræftens Bekæmpelse og Patientforsikringen vil derfor fortsætte samarbejdet og styrke informationsindsatsen således, at kræftpatienter og andre patienter sikres et godt afsæt for at kunne beslutte, om de vil indgive en anmeldelse.
Download rapporten (pdf)
Til top
Tilbage
Nøgleord på siden: