Sitemap

TIL FAGFOLK

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Senfølger

De fleste kræftpatienter kæmper efter behandlingen med en række senfølger. Det kan være svært at forstå omfanget af disse skader, der ofte varer ved længe efter, behandlingen er slut.


Tiden efter, at behandlingen er afsluttet, hvor den kræftramte skal vende tilbage til normallivet, rummer problemer, som ofte undervurderes.


Fysisk er kroppen nedslidt efter de voldsomme behandlinger. Psykisk skal man kæmpe sig tilbage til et liv som rask. Man skal lære at leve med de eventuelle senfølger, behandlingen har givet, men står nu uden trygheden ved at være tilknyttet behandlingssystemet.

Arbejdslivet påbegyndes, og måske skal der arbejdes med ægteskabet, der ofte er slidt af perioden, hvor den ene var støttekrævende syg og den anden tålmodig hjælper.

Verden er ikke som før
Omgivelserne er generelt uforstående over for, at det tager
lang tid at komme sig over en kræftsygdom. Verden burde være den samme som før. Men det er den ikke for den kræftramte.

Op til 25% af kræftpatienterne reagerer med at få en depression, som er præget af afmagt, håbløshed, reduceret selvværd og selvmordstanker. Ofte rapporteres det ikke i patientens journal.

Livsvilkåret for de fleste færdigbehandlede patienter er, at de altid vil leve i angst for, at kræften blusser op igen. Angsten intensiveres især, når de skal til kontrol.

Bivirkninger og senfølger
I forhold til de fysiske gener ved kræftbehandlingen, skelnes der mellem bivirkninger og senfølger. Bivirkninger aftager hurtigt efter behandlingen, mens senfølger betegner mere kroniske skader.

Ofte er senfølgerne ikke dokumenterede i behandlingssystemet og fremgår ikke af patientjournalen. Mange af de senfølger, kræftpatienter kæmper med, er derfor ikke umiddelbart synlige.

Eksempler på senfølger:

  • Træthed
  • Smerter
  • Spisebesvær
  • Tandskader
  • Kronisk diarré
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Hjerteproblemer
  • koncentrationsbesvær
  • Tinitus og nedsat hørelse
  • Ændringer i føle- og sansesystemet, f.eks. reduceret sansekapacitet, følelsesløshed og reduceret muskelstyrke
  • Kunstig overgangsalder
  • Lymfødemskader
  • Seksualitetsrelaterede gener   

Bestil pjecen: Tilbage til livet efter en kræftsygdom
Pjecen er en vejledning til sagsbehandlere og lægekonsulenter om bivirkninger og senfølger, som ikke altid kan læses direkte i klientens journal. Pjecen bestilles i vores webshop. 



Sidst ændret: 08-03-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen