Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Screening betyder at sigte eller sortere. Ved screening undersøger man befolkningen - eller grupper af befolkningen - for en bestemt sygdom.

 
I Danmark screenes der for mange forskellige sygdomme. Når man vil tegne en livsforsikring eller tage kørekort, foretager ens læge en helbredsundersøgelse for at sikre, at man ikke er syg. Det er screening. Når gravide kvinder ultralydscannes for misdannelse af fosteret, er det screening.

Hvorfor screener man?
Der kan være flere formål med screening. I mange tilfælde er det et ønske om at forebygge sygdomme. Man screener for eksempel for at beskytte den enkelte mod en sygdom, som man ikke selv kan opdage i et tidligt stadium. Det kan for eksempel være brystkræft.

Man screener også for at finde forstadier til sygdomme for eksempel forstadier til livmoderhalskræft. Her er der tale om forebyggelse. Ved at finde tidlige tegn på sygdom kan lægerne sætte ind med behandling så tidligt, at sygdommen ikke udvikles og mulighederne for helbredelse øges.

Formål
Formålet kan også være at beskytte samfundet eller det enkelte mennesker. Et eksempel er screening af donorblod mod HIV og leverbetændelse. Eller helbredskontrol af mennesker i visse erhverv for eksempel piloter, eller helbredsundersøgelse ved udstedelse af kørekort. I visse situationer screener man for at spare penge. Det gør man for eksempel, når man laver helbredsundersøgelser, før man kan tegne livsforsikringer og pensioner.

Screening i sig selv kan ikke bruges til at stille en konkret diagnose. Men de personer, der får et positivt svar på screeningundersøgelsen, vil blive undersøgt yderligere, enten for at få afkræftet mistanken om sygdom eller for at få stillet en diagnose og blive behandlet for sygdom eller forstadie.

Forudsætninger for screening
Verdenssundhedsorganisationen WHO har opstillet en række principper for screeningprogrammer:

• Sygdommen skal være et vigtigt sundhedsproblem.
• Der skal være en accepteret behandling for sygdommen.
  
• Det skal i praksis være muligt at stille diagnosen og behandle sygdommen.
  
• Sygdommen skal kunne opspores, før den bryder ud eller i et meget tidligt stadium.
  
• Der skal være en egnet test eller undersøgelsesmetode.
  
• Testen skal være acceptabel for deltagerne i undersøgelsen.
  
• Sygdommens forløb, hvis den ikke behandles, skal være velkendt.
  
• Det skal være klart defineret, hvornår man skal behandles.
  
• Omkostningerne ved opsporing af sygdommen skal stå i et rimeligt forhold til sundhedsvæsnets samlede udgifter.
  
• Screeningsundersøgelsen skal gentages flere gange i livet og ikke kun foretages én gang.

Ulemper
Ingen undersøgelser kan give det rigtige resultat hver gang – heller ikke screening. Man taler om falsk positive eller falsk negative svar.

Falsk positive svar dækker over de tilfælde, hvor screeningen giver mistanke om fx brystkræft, men hvor de supplerende undersøgelser efterfølgende viser, at man ikke er syg.

Falsk negative svar er de tilfælde, hvor man får at vide, at screeningen ikke viser tegn på sygdom, selvom man faktisk har forstadier eller kræft. Det kan skyldes tekniske eller menneskelige fejl.
 

Tekst: Overlæge, dr. med. Iben Holten og cand.comm. Caroline Winkel

Du er her: Forside › Til fagfolk › Screening › Hvad er screening?