Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Sådan foregår undersøgelsen |
|
Undersøgelsen foregår hos den praktiserende læge. Kvinden får foretaget en gynækologisk undersøgelse og samtidig tager lægen en celleprøve fra livmoderhalsen. Det kaldes også en smear-test.
Celleprøven tages med en lille børste og en spatel. De fleste kan godt mærke, at prøven tages, men de færreste synes, at det gør ondt. Det er ikke lægen selv, der undersøger celleprøven. Den bliver sendt til et laboratorium, hvor den bliver undersøgt i et mikroskop for at se, om der skulle være celleforandringer.
Celleforandringer kan være forstadier til kræft, men der kan også være tale om såkaldt atypiske celler, som kan skyldes betændelse.
Celleforandringer kan være forstadier til kræft, men der kan også være tale om såkaldt atypiske celler, som kan skyldes betændelse.

Ved screeningsundersøgelsen får man taget en celleprøve fra livmoderhalsen.
Svar på celleprøven efter 8-10 dage
Man får svar på celleprøven 8-10 dage - enten per brev eller hos lægen.
· Cirka 90 pct. af alle celleprøver indeholder heldigvis kun normale celler.
· Cirka 5 pct. af prøverne er uegnede og skal tages om. Prøven kan være uegnet, hvis der er for få celler, eller hvis der er kommet blod i den.
· I cirka 5 pct. af prøverne findes der celleforandringer. En del celleforandringer er lette og kræver ikke behandling. Hvis der er lette celleforandringer (LSIL), ser man tiden an og tager en ny celleprøve efter 12 måneder. Hvis prøven viser moderate eller svære celleforandringer (HSIL), bliver kvinden henvist til en gynækolog.
Yderligere undersøgelser hos en gynækolog
Hvis celleprøven viser HSIL, dvs. moderate eller svære celleforandringer eller ”carcinoma in situ” bliver kvinden henvist til en gynækolog. Gynækologen foretager en kikkertundersøgelse (kolposkopi), tager en vævsprøve (biopsi) og et skrab fra livmoderhalsen. Efter cirka 2 uger kommer der svar på prøverne, og kvinden får at vide, om celleforandringerne kræver behandling. Altså om hun skal have foretaget et keglesnit.
Kikkertundersøgelse (kolposkopi)
Gynækologen undersøger livmoderhalsen gennem et kikkertlignende apparat. Undersøgelsen varer 10-15 minutter, og undervejs tager gynækologen små vævsprøver fra livmoderhalsen. Det kan føles som små trækninger eller lette smerter. Nogle kvinder mærker dog ingenting.
Skrab fra livmoderhalsen
Udover vævsprøverne vil gynækologen lave et lille skrab af livmoderhalsens slimhinde for at få mere væv ud til undersøgelse.
Det kan bløde lidt efter en vævsprøve eller et skrab, så det er en god ide at tage et bind på bagefter. Nogle kvinder har menstruationslignende smerter efter et skrab.
Behandling af forstadier til livmoderhalskræft
Hvert år bliver ca. 5.000 kvinder behandlet for forstadier til livmoderhalskræft med et såkaldt keglesnit. Ved at behandle forstadier kan man forhindre, at de udvikler sig til kræft.
Nøgleord på siden: