Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Undersøgelsen foregår hos den praktiserende læge, der tager en celleprøve fra livmoderhalsen. Celleprøven bliver sendt til et laboratorium og undersøgt for celleforandringer. Celleforandringer på livmoderhalsen kan være forstadier til livmoderhalskræft. Men forstadier er ikke kræft, og de kan behandles, så de ikke udvikler sig til kræft.
Undersøgelser viser, at 2/3 af dem, der får livmoderhalskræft, ikke er blevet screenet regelmæssigt. Kvinder, der deltager i screening, nedsætter deeres risiko for at få livmoderhalskræft med mindst 80-90 pct.
HPV er årsag til livmoderhalskræft
Livmoderhalskræft skyldes Human papillomavirus (HPV), som er en seksuelt overført virus. Der findes ca. 100 forskellige typer af HPV, som hver især har et nummer. Nogle typer HPV kan give livmoderhalskræft. HPV 16 og HPV 18 er tilsammen skyld i 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark.
HPV smitter ved seksuel kontakt og giver ingen symptomer. Både mænd og kvinder kan derfor være smittet uden at vide det. Langt de fleste seksuelt aktive vil på et tidspunkt i deres liv blive smittet med HPV. Infektionen er især almindelig blandt unge. Hos langt de fleste forsvinder infektionen af sig selv. Men hos en lille gruppe kvinder bliver infektionen kronisk, og de kvinder har en øget risiko for at få livmoderhalskræft.
Screening forebygger livmoderhalskræft
Screening for livmoderhalskræft er et godt eksempel på, at screening virker. I Danmark blev screening for livmoderhalskræft indført i 1960’erne. På det tidspunkt var der cirka 1.000 kvinder om året, der fik livmoderhalskræft. Siden er det tal mere end halveret. Nu får cirka 400 kvinder hvert år konstateret livmoderhalskræft, og der er også langt færre kvinder, der dør af sygdommen i dag end i 1960’erne.
Fordele og ulemper ved screening for livmoderhalskræft
Ingen undersøgelser er 100 procent sikre, og det kan ske, at kvinden får et såkaldt falsk svar. Man taler om falsk positive og falsk negative svar.
Et falsk positivt svar: Prøven viser celleforandringer, der tolkes som forstadier, men ikke er det. Det betyder, at kvinden bliver henvist til gynækolog til yderligere undersøgelser, før mistanken om forstadier til livmoderhalskræft kan af- eller bekræftes. Det kan skabe unødig bekymring hos kvinder, der viser sig at være raske.
Et falsk negativt svar: Prøven viser ikke forstadier, selvom de er der. Det kan skyldes flere ting, f.eks. tekniske eller menneskelige fejl. Det betyder, at kvinden ikke bliver henvist til gynækolog, og at forstadierne ikke opdages. Men forstadier udvikler sig oftest langsomt – over 10-15 år. Så hvis kvinden bliver undersøgt regelmæssigt, vil forstadierne med stor sandsynlighed blive opdaget ved næste celleprøve tre år senere.
Hvert år får 4-5 procent af de kvinder, der deltager i screening, et falsk negativt svar.