Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Man screener ikke for prostatakræft i Danmark, fordi der ikke findes en test, der er sikker nok.

Screening for kræftsygdomme betyder, at færre dør af kræft, fordi screening kan fremrykke tidspunktet for diagnosen, så sygdommen kan behandles tidligere. Det øger chancen for at blive helbredt. Det er aldrig med sikkerhed påvist, at screening for prostatakræft medfører, at færre mænd dør af sygdommen. Undersøgelsen for prostatakræft består i, at manden får taget en blodprøve, der undersøges for PSA – Prostata Specifikt Antigen. Indholdet af PSA i blodet kan sige noget om sandsynligheden for at have kræft i prostata.

Organiseret screening for prostatakræft er ikke indført nogen steder i verden. I de nordiske lande anbefaler man ikke screening for prostatakræft uden for videnskabelige undersøgelser. I dag er der dog mange raske mænd, der får taget en blodprøve for at måle mængden af PSA i blodet.

Hvordan screener man for prostatakræft?
Når man undersøger mænd for kræft i prostata, måler man mængden af Prostata Specifikt Antigen - PSA - der dannes i prostata. Mænd med prostatakræft har oftest en forhøjet mængde PSA i blodet. Ved at måle mængden af PSA kan man finde en del af de mænd, der har risiko for at have kræft i prostata, og stille diagnosen tidligt.

Forhøjet PSA skyldes ikke kun kræft
Et højt PSA-tal kan dog også skyldes andre sygdomme end kræft - fx betændelse i prostata og urinblæren. At undersøge mængden af PSA i blodet er altså ikke sikker nok som metode og er ikke god nok til at udpege, hvem der har brug for, og hvem der vil have gavn af behandling.

Desuden er det aldrig med sikkerhed påvist, at screening for prostatakræft nedsætter antallet af mænd, der dør af sygdommen. Ideen med at screene befolkningen for forskellige kræftsygdomme er at fremrykke tidspunktet for diagnosen, så man kan behandle sygdommen så tidligt som muligt. Og dermed give større chance for helbredelse.

Men nogle mænd med kræft i prostata får ikke gener af sygdommen og behøver derfor ikke behandling. Prostatakræft rammer mænd i en relativt høj alder, og mange dør derfor af andre årsager, fordi sygdommen udvikler sig langsomt. 30 – 50 pct. af tilfældene af prostatakræft er ikke livstruende. Der kan være mange bivirkninger ved behandlingen. Derfor vil lægerne i hvert enkelt tilfælde nøje afveje, om risikoen for alvorlige bivirkninger vil være større end muligheden for helbredelse.

Måling af PSA hos mænd med symptomer
Måling af PSA anbefales derimod ved problemer med at lade vandet, ved blod i urinen eller i sædvæsken, ved knoglesmerter og før behandling for forstørret prostata. Før måling af PSA bør man være nøje orienteret om og også diskutere med lægen, hvad konsekvensen af undersøgelsen vil være.


Falske svar
Ingen undersøgelser er 100 pct. sikre, heller ikke screeningsundersøgelser. Man taler om henholdsvis falsk positive og falsk negative svar.


Falsk positive svar: Når mænd som ved screening har forhøjet PSA undersøges nærmere, viser det sig, at kun 20-40 % af dem har prostatakræft. De resterende 60-80 procent har et forhøjet PSA-tal, men de har ikke sygdommen. Det betyder, at mange mænd kan blive udsat for unødvendig ubehag og risiko samt sygeliggørelse i forbindelse med undersøgelser, hvis alle mænd skal screenes.

Falsk negative svar: Nogle mænd med prostatakræft har et lavt PSA-tal. Det betyder, at de får at vide, at de ikke er syge, selvom de faktisk har prostatakræft.

Arvelighed
Prostatakræft kan være arvelig. En mand, der har en eller flere nære slægtninge med prostatakræft, har øget risiko for at udvikle prostatakræft. To mandlige slægtninge med sygdommen øger risikoen 10 gange i forhold til mænd uden prostatakræft i familien. Til nære slægtninge regnes far, farbror, farfar, bror, morfar og morbror.

Mænd med mere end en nær slægtning med prostatakræft, anbefales derfor at få kontrolleret deres PSA-tal og få foretaget fingerundersøgelse af prostata fra 50 års alderen. Eller senest fra 5 år før den alder, hvor familiemedlemmerne fik prostatakræft eller 10 år før alderen, hvor den pårørende fik konstateret metastaser fra prostatakræft. Kontrollerne fortsætter, indtil man bliver for gammel til behandling med helbredende sigte. Hvis PSA-tallet er forhøjet, vil lægen tage vævsprøver fra prostata. Man ved dog ikke, om den tidlige opsporing og dermed behandling ændrer sygdomsforløbet for disse mænd.

Behandling af prostatakræft
Selv hvis man stiller diagnosen tidligt, er den optimale behandling af prostatakræft ikke fastlagt.

Allerførst skal man finde ud af, om behandling overhovedet er nødvendig. Sygdommen har et langt forløb og giver ikke altid symptomer. Det vil sige, at mange mænd ikke får væsentlige symptomer fra deres prostatakræft. Samtidig har mange med prostatakræft en høj alder. Det betyder, at de med en vis sandsynlighed vil dø af andre årsager.


For nogle mænd vil jævnlige kontroller derfor være en bedre løsning end en egentlig behandling.

Bortoperation af prostata og strålebehandling er effektiv som lokalbehandling, men kan have alvorlige bivirkninger. Derfor vil lægerne grundigt diskutere fordele og ulemper ved behandlingen med den enkelte patient.

Gå til hovedsiden om prostatakræft

Tekst: Ann-Britt Kvernrød & overlæge, dr. med. Iben Holten

Du er her: Forside › Til fagfolk › Screening › Prostatakræft