Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Alle personer i alderen 50-74 år bliver fra 2014 tilbudt screening for tarmkræft hvert andet år. Undersøgelser viser, at screening for tarmkræft kan nedsætte dødeligheden af sygdommen. I dag bliver sygdommen opdaget sent hos 60 procent af patienterne, fordi symptomerne først giver sig til kende sent i sygdomsforløbet.
Screeningsprogrammet forberedes i 2011-2013 og påbegyndes i 2014. I løbet af fire år skal alle personer mellem 50-74 år være screenet første gang. Herefter er det et tilbud hvert andet år.
Formålet med at undersøge befolkningen for tarmkræft
Jo tidligere tarmkræft opdages, jo større er mulighederne for at blive helbredt. Hvert år får ca. 4.000 danskere kræft i tyk- eller endetarmen. Det er en af de største kræftsygdomme i Danmark. Tyktarmskræft forekommer først og fremmest hos personer over 50 år. Og hyppigheden af sygdommen stiger med alderen.
Et af de første tegn på tarmkræft er usynligt blod i afføringen, som kun kan afsløres i en afføringsprøve. Ved screening for tarmkræft skal borgeren selv tage en afføringsprøve derhjemme. Hvis der er usynligt blod i prøverne, følges der op med en kikkertundersøgelse af tarmen – en koloskopi.
Fordele ved at screene for tarmkræft
Ved at undersøge en afføringsprøve for usynligt blod kan man opdage tarmkræft på et tidligt tidspunkt. Det giver bedre muligheder for at blive behandlet og helbredt for sygdommen.
Ulemper ved at screene for tarmkræft
Ingen test er 100 procent sikker, og i nogle tilfælde kan testen give forkerte svar. Man taler om falsk positive og falsk negative svar.
Ved et falsk positivt svar giver testen mistanke om tarmkræft. Alle der får et positivt svar – dvs. at der er fundet noget mistænkeligt i prøven – skal undersøges nærmere.
2 ud af 100 personer får at vide, at der er fundet blod i deres afføring, selvom de ikke har tarmkræft. Blodet kan f.eks. skyldes polypper, sår, en rift i tarmen eller hæmorider. Men det er ikke normalt at have blod i afføringen, og derfor er det vigtigt at blive undersøgt for at finde årsagen til, at man bløder i/fra tarmen.
Ved et falsk negativt svar viser testen ikke blod i afføringen og giver derfor ikke mistanke om tarmkræft, selv om man reelt har sygdommen. Testen finder 6 ud af 10 personer med tarmkræft. De sidste 4 personer med tarmkræft får altså fejlagtigt at vide, at de ikke har tegn på tarmkræft.
En kræftknude i tarmen bløder ikke altid. Derfor kan man godt have en kræftknude uden at få blod i afføringen. Ved at tage afføringsprøver på forskellige dage, forbedres muligheden dog for at finde eventuelt blod i afføringen.
|
Hvor mange har blod i afføringen?
Hos de 50-74 årige har 1-3 pct. blod i afføringen. Ud af de 1-3 pct. finder man kræftknuder hos 10-15 pct., hvis man laver en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Hos halvdelen af disse 10-15 pct. er sygdommen stadig i et tidligt stadium. Det vil sige, at muligheden for at blive helbredt er større. |
Tilbage
Til hovedsiden om kræft i endetarmen
Til hovedsiden om tyktarmskræft
Tekst: Caroline Winkel og overlæge, dr. med Iben Holten.
Kilde: Professor, dr. med. Ole Kronborg.
Nøgleord på siden:
væske i bughulen