Af: Senem Aydinoglu Foto: Anita Graversen
Af: Senem Aydinoglu Foto: Anita Graversen
Kort tid efter Karen Thomsen gik på efterløn, stod det klart for hende, at noget manglede i hverdagen. I mange år havde hun arbejdet som farmaceut på apoteket i Aarhus, hvor hun dagligt snakkede med og hjalp rigtig mange mennesker. Det var et meningsfuldt arbejde for hende, som hun savnede enormt.
Der gik derfor ikke mange dage før Karen begyndte at afsøge mulighederne for at arbejde frivilligt et sted, hvor hun kunne have med mennesker at gøre igen.
- Mens jeg gik med forskellige overvejelser faldt jeg så over avisannoncen, der startede det hele. Det var Kræftens Bekæmpelse Genbrug, der søgte frivillige til butikken i Aarhus. Kræftsagen var og er en vigtig sag, og det ville jeg gerne bidrage til. Så jeg valgte at besøge butikken, og fornemmede ganske hurtigt, at der var rart at være. Derfor gik jeg straks op til de frivillige ved kassen og spurgte om de stadig havde brug for flere kræfter, mindes Karen.
Det havde de. Allerede nogle uger efter startede Karen på eftermiddagsholdet om torsdagen og havde derudover også en fast vagt hver femte lørdag. Sådan har det været siden – og i år kan Karen derfor fejre 25 års jubilæum.
Arkivfoto af Kræftens Bekæmpelses første annonce i forbindelse åbningen af butikken i Aarhus. Her trykt i et internt nyhedsbrev.
"Gennem tiden har jeg ikke kun fået gode kolleger, men også nogle rigtig gode venskaber"
Karen Thomsen nyder at stå ved kassen og betjene kunder, når hun hver torsdag møder ind på Åbogade 36 i Aarhus.
Karen husker tydeligt den allerførste tid i butikken. Alle var fantastisk søde og imødekommende. Hun faldt derfor hurtigt til og glædede sig hver uge til, at det blev torsdag igen. Torsdagsholdet havde ansvaret for beklædningsafdelingen. De stod for at sortere det indleverede tøj, sætte prismærker på det og sikre, at det tog sig godt ud i butikken.
Alt det var sådan set fint for Karen. Men noget af det Karen så mest frem til på en vagt, var hendes faste plads ved kassen. For her betjente og hjalp hun kunderne, ligesom hun tidligere havde gjort i sit virke som farmaceut.
- Dengang var der hverken store elektroniske kasseapparater eller dankortmaskiner. Vi noterede i en blok og regnede selv priserne sammen. Derfor var der meget at holde styr på, når man stod ved kassen. Jeg nød det vældig meget, så fik man samtidig en sludder med kunderne og hjalp dem videre. Det var en særlig god følelse, når man kunne mærke, at kunden var glad og tilfreds, fortæller Karen og fortsætter:
- Og det var mange kunder. Mange kom faktisk igen og igen. For de følte sig taget godt imod. Ikke kun af os ved kassen, men af alle der arbejdede i butikken. Vi var og er et fantastisk godt hold sammen, fastslår Karen.
Faktisk var sammenholdet i butikken med Karens egne ord ’ualmindelig godt og meget givende’. Hun forklarer, at alle altid har stået klar til at træde til, når der var brug for det – og alle vidste lige præcis, hvor de havde hinanden. Da Karen startede, havde hun ikke tænkt over, at hun ville have det sådan.
- Men nu kan jeg nok roligt sige, at jeg gennem tiden ikke kun har fået gode kolleger, men også nogle rigtig gode venskaber. Sådan tror jeg mange af os har det – og det er nok også en af grundene til, at vi bliver ved, smiler Karen.
Undervejs har Karen ufrivilligt været væk fra butikken af flere omgange i kortere perioder. Første gang, da hun for 20 år siden mistede en af sine fire sønner i en ulykke. Anden gang da hun selv blev ramt af sygdom. Og tredje gang, da hun mistede sin mand. Men under hvert fravær har ønsket om at vende tilbage til butikken været stort. For her vidste Karen, at der var plads til både hendes sorg og glæde.
- Da jeg mistede min søn, gik jeg op til butikken med det samme for at aflevere nøglen. Jeg fortalte dem, at den unge mand, de havde læst om i den lokale avis, var min søn. Jeg behøvede ikke at sige mere. De forstod bare, mindes Karen og fortsætter:
- Vi har alle sammen oplevet godt, men også ondt. Ingen af os har haft et liv uden tab og modgang. Det skabte en særlig samhørighed mellem os. Det var rart at kunne betro sig til nogen, der forstod og vise, at jeg var ked af det, hvis jeg havde brug for det. Det betød utrolig meget for mig at vide, at jeg kunne komme som jeg var.
Under nedlukningen har danskerne været ekstra gavmilde med at indlevere genbrug, så der har været meget at se til siden butikken genåbnede.
"Jeg har tænkt mig at blive ved, så længe jeg kan. Det bliver svært, den dag jeg må sige farvel"
Arkivfoto med alle daværende frivillige i butikken. Flere arbejder stadig i butikken i dag.
Har du lyst til at være med? Læs mere her:
Da Karen startede i butikken i Aarhus, havde den kun eksisteret i fem år. Det var Kræftens Bekæmpelses allerførste genbrugsbutik. Karen er derfor blandt de allerførste butiksfrivillige. Faktisk er hun i dag den, der har været i butikken næst længst efter Inge Hejlesen, som gennem årene har gjort stort indtryk på Karen.
- Inge Hejlesen er en ganske særlig person. Hun har været med helt fra start, da butikken åbnede. Hun er den ældste blandt os. Hun var og er altid nydelig, frisk og med på tidens tendenser. Det var hende der fulgte med i alt, holdt avis hver dag og havde altid lysten og evnen til at sætte sig ind i nye ting. Eksempelvis når vi fik nyt kasseapparat – for det gjorde vi heldigvis undervejs, griner Karen.
- Vi har gennem tiden været nødt til at lære mange nye og forskellige slags kasseapparater at kende. Det var ikke altid lige let. Derfor krævede det faktisk tilløb for nogle af os, mens det for Inge bare var noget, hun gjorde. Hun er med sin person og friskhed vores alles forbillede, fortæller Karen.
Mens Karen de seneste måneder har ventet på at blive vaccineret for corona, har hun ikke arbejdet i butikken. Men nu er hun endelig tilbage, og det glæder hende:
- Det er skønt at have noget at stå op til. Og så dejligt at se kolleger og kunder igen. Mine kræfter er dog ikke, hvad de har været, da jeg døjer med en dårlig ryg, som driller mig meget. Men jeg har tænkt mig at blive ved, så længe jeg kan. Det bliver svært, den dag jeg må sige farvel, slutter Karen.
Denne artikel er oprindelig bragt i vores medlemsblad 'Tæt på kræft'.
Bladet udkommer tre gange om året og sendes via email til alle medlemmer, der ønsker at modtage det.
Din støtte er vigtig. Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Så vi har brug for støtte fra dig og andre, der vælger at bakke op om kræftsagen og derved er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.