Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Bevægelse og kræft

Daglig bevægelse og motion er med til at holde kroppen sund og rask og kan forebygge en lang række livsstilssygdomme.

 
Det er vigtigt at røre sig dagligt.

For at kunne fastholde bevægelse og motion som en naturlig del af hverdagen, må aktiviteterne være lystbetonede.

Der er uanede muligheder for at bevæge sig, både i hjemmet, ved transport, på arbejdspladsen, i skolen og i fritiden. Det afhænger af dit temperament, lyst, formåen og tid. En sidegevinst er, at du kan få et sundere helbred og forebygge en række folkesygdomme.

Flere og flere undersøgelser har de seneste år vist, at bevægelse og motion forbedrer folkesundheden og nedsætter risikoen for kræft. Omvendt øger overvægt og manglende bevægelse og motion risikoen for kræft i tyktarm, bryst og livmoder samt en række sjældnere kræftformer.

Motion i hverdagen

Her kan du få inspiration til bevægelse og motion i hverdagen.

Forebyggelse af kræft
Kræftforskningen viser, at der er såkaldt ”overbevisende evidens” for, at fysisk aktivitet reducerer risikoen for kræft i tyktarmen. Derudover reduceres risikoen også for brystkræft og livmoderkræft. Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og disse kræftformer betyder, at jo mere man bevæger sig, jo mindre er risikoen for at blive syg.

Ud fra en individuel træningsplanlægning har fysisk aktivitet også en positiv supplerende effekt i forbindelse med den traditionelle kræftbehandling.

Der er dog muligvis en øvre grænse, hvor yderligere fysisk aktivitet ikke betyder yderligere minimering af risikoen. Regelmæssig fysisk aktivitet beskytter muligvis også for fremkomsten af kræftformer som lungekræft, prostatakræft, kræft i bugspytkirtlen og i æggestokkene. Men studierne på området har enten været få, ikke vist ensartede resultater eller været af dårlig kvalitet.

Motion forebygger kræft (pdf)

Sammenhæng mellem bevægelse og kræft

  • Der er tilstrækkelig dokumentation for, at fysisk aktivitet har en kræftforebyggende effekt i forhold til tyktarmskræft
     
  • For brystkræft efter overgangsalderen samt livmoderkræft er der sandsynlig dokumentation for, at fysisk aktivitet har en forebyggende effekt
     
  • For alle andre kræftformer er der ikke fundet tilstrækkelig dokumentation for en sammenhæng 

World Cancer Research Fund & American Institute for Cancer Research, 2007

Til top

Forebyggelse af andre folkesygdomme
Regelmæssig bevægelse og motion samt en god kondition reducerer risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk, type 2-diabetes (sukkersyge) og hjertekarsygdom. Derved nedsættes risikoen blandt andet for blodpropper i hjertet eller hjernen. Daglig fysisk aktivitet kan også forebygge knogleskørhed.

Motion kan være med til at forhindre overvægt, højt blodtryk, hjertekarsygdomme og indhold af fedt og kolesterol i blodet. Derudover forebygger bevægelse og motion udviklingen af type 2-diabetes.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til fysisk aktivitet

Bevæg dig mindst 30 minutter om dagen

Du skal bevæge dig nok til at pulsen stiger, åndedrættet øges, og du får sved på panden.

Udover den anbefalede daglige bevægelse, skal du også dyrke motion, hvor pulsen kommer i vejret i mindst 20 minutter, 2 gange om ugen.

Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger for voksne 

 

Til top

Det er vigtigt at røre sig - også for ældre
Bevægelse og motion har også betydning for ældre. Ved at røre dig dagligt vedligeholder du din muskelmasse og nedsætter f.eks. risikoen for knoglebrud ved fald. Fysisk aktive ældre lever længere og er betydelig mere fysisk velfungerende end inaktive ældre.

Anbefalinger til ældre

Mental sundhed
Din krop bliver mindre anspændt, hvis du sørger for at røre dig og dyrke motion. Er du fysisk aktiv har du desuden mindre risiko for at udvikle depression. Endelig er motion også forebyggende for udvikling af Alzheimers og andre typer af demens.

Immunforsvaret
Immunforsvaret forbedres når du bevæger dig og motionerer. Dog kan langvarig og anstrengende motion medføre en midlertidig svækkelse af immunforsvaret. Hvis du føler dig syg, bør du derfor ikke kaste dig ud i hårde fysiske anstrengelser, da du derved kan svække immunforsvaret i stedet for at styrke det.

 

Til top

Tilbage 



Ansvarlig: Camilla Liv Andersen og Tobias Egmose

Tekst: Nina Føns Johnsen, cand.scient, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse

Sidst ændret: 05-10-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen