Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kom godt i gang

De fleste ved at bevægelse og motion er sundt. Alligevel kan det være svært at komme i gang og vedligeholde de nye sunde vaner. Her kan du få ideer, viden og inspiration til at komme i gang med et liv i bevægelse.


Aktiv hver dag
Der er mange måder at få rørt sig på i hverdagen. Det kan være ved at tage trappen i stedet for elevatoren, leg med børnene, lade bilen stå og hoppe op på cyklen til arbejde osv.

Du kan også aftale faste løbeture med en ven eller nabo eller melde dig ind i en idrætsforening eller et motionscenter.

Det vigtigste er at finde en aktivitet der motiverer dig.

Mange muligheder for motion

Der er mange muligheder for at røre sig mere, uden at du behøver at sætte ekstra tid af eller ændre på de daglige rutiner.

Lysten driver værket
Hvis du gerne vil bevæge dig mere, er det vigtigt at lave aktiviteter, som du har lyst til og har gode erfaringer med. Vil du helst gå en god tur, løbe, svømme, spille tennis eller dyrke stavgang? Vil du helst dyrke motionen alene, i teams eller foreninger - ude eller inde? Ved at skifte imellem forskellige aktiviteter undgår du at miste gejsten.

Motion i by og natur

Gør bevægelse til en vane
Når du er kommet i gang og har fundet glæden at bevæge dig, er det vigtigt at gøre dine aktiviteter til en vane, så de bliver en naturlig del af din hverdag.

Det kan være en god ide at lave aftaler, enten med dig selv, en ven eller kollega. Med en gensidig aftale er det ikke så let at springe fra, fordi man er lidt for træt og ikke lige har lyst den dag. På den måde hjælper man hinanden til at få dyrket motion.

Det kan være en god ide at indvie venner og familie i dine mål om mere bevægelse og motion.

Det kan være en god ide at indvie venner og familie i dine mål, uden at I nødvendigvis behøver at dyrke motion sammen. På den måde vil kunne støtte dig ved løbende at spørge til, hvordan det går og derved hjælpe dig i at holde ved.

Du kan også kombinere motion med samvær med familie og venner. Find en sportsgren I kan være fælles om, eller start venneaftalen med at træne inden I skal spise og hygge jer sammen.

Husk at varme op

Husk at tage passende tøj og udstyr på og start altid med at varme op i 3-5 minutter. Start f.eks. med at gå i et pænt tempo i 3-5 minutter, inden du begynder at løbe.

Til top 

Kom godt i gang - start langsomt op
Hvis du ikke har været dyrket motion i længere tid, er det vigtigt at starte langsomt op, for at undgå skader. Start med at træne i kort tid, flere gange og undgå at træningen bliver for hård. Lyt til din krop og tag en pause hvis du kan mærke, at du har brug for det. Øg langsomt træningstiden pr. gang og intensitetsniveauet af din træning, efterhånden som du føler, at du udfører de nuværende aktiviteter med lethed.

Sæt realistiske mål for din træning
Sæt realistiske mål for hvornår, hvor ofte og hvordan du vil bevæge dig eller motionere. Målene skal være realistiske – ellers risikerer du at miste motivationen og lysten til at fortsætte.

En god måde at starte på er at sætte mindre og specifikke mål. Bestem dig eksempelvis for at gå en lang rask tur to gange om ugen.

Efter lidt tid kan du øge kravene, så det bliver udfordrende, men stadig realistisk. Hvis du dyrker motion med andre, kan I sætte nogle fælles mål og støtte hinanden i at nå dem sammen.

Spred træningen over hele ugen

Det er bedst for helbredet og kroppen at træne regelmæssigt. Det er derfor vigtigt, at du spreder din træning ud over hele ugen, så du ikke er inaktiv i seks dage, for dernæst at knokle på i flere timer den sidste dag.

Til top

Hav tålmodighed
I starten kan det være trættende og give ømhed at komme i bedre form. Det er vigtigt, at du ikke lader dig slå ud, men er tålmodig og vedholdende. Efter nogen tid vil det føles knap så hårdt, og på sigt vil du opleve at få mere energi af at motionere.

Lad ikke vejret stoppe dig
Hvis du vælger en aktivitet som foregår udendørs, er det vigtigt, at du har nogle alternative aktiviteter, hvis vejret ikke viser sig fra sin bedste side. Have nogle aktiviteter i baghånden som ikke afhænger af vejret, så du ikke går i stå i perioder med dårligt vejr. Det kan f. eks være, at tage en svømmetur i den lokale svømmehal.

 

Til top

Tilbage



Ansvarlig: Camilla Liv Andersen og Tobias Egmose

Tekst: Lene Joensen og Thomas Olsen

Sidst ændret: 05-10-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen