Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Her finder du et 8 ugers stavgangsprogram for begyndere. Programmet er tilrettelagt ved 2-3 træningspas om ugen. Der skal gå minimum 1 dag i mellem træningerne, så musklerne har mulighed for at komme sig, og du kommer i bedre form.
Husk dog på at programmet er vejledende, så afpas evt. træningen hvis programmet bliver for hårdt og surt, eller omvendt er du måske i stand til at gå hurtigere frem i programmet. Det er vigtigste er, at du synes, det er sjovt og rart.
Sådan gør du
Sænk skuldrene og kig fremad når du går, så du har så god holdning som muligt. Fokuser på at bruge armene og sæt af med storetåen i underlaget, så lægmusklerne aktiveres og dermed hjælper dig til at tage længere skridt. Husk altid at varme op før du kaster dig ud i anstrengelserne.
Øvelser til opvarmning til stavgang
Læs mere på gomotion.dk
Download programmet i pdf-fil
| Uge nr. |
Hyppighed/ Antal gange om ugen |
Træningform og minutter |
| 1 + 2 |
2 |
Total gå-træningstid: 20-25 minutter
- Opvarmning – gå roligt – væn dig til
at gå med stavene i 5-7 minutter. Brug vekselsving og øv dig på teknikken i stavgang.
- Herefter går du til den i 12-15 minutter
med stave. |
| 3 + 4 |
3 |
Total gå-træningstid: 30-35 minutter
- Opvarmning – gå roligt – væn dig til at
gå med stavene i 5-7 minutter. Brug vekselsving og øv dig på teknikken i stavgang.
- Dernæst går du til den i 10 minutter med stave
- Intervaltræning: Gå 1 minut med fuld fart med fokus på at bruge stavene til at støde fra med og gå et halvt minut i almindeligt tempo. Gentag intervallet i alt 5 gange.
- Gå til sidst i 10 minutter i raskt tempo.
|
| 5 - 8 |
1 |
Total gå-træningstid: 35-40 minutter
- Opvarmning – gå roligt med stigende
intensitet i 3-4 minutter.
- Herefter går du i raskt tempo i 35 minutter.
|
|
2 |
Total gå-træningstid: ca. 45 minutter
- Opvarmning – gå roligt – væn dig til at gå med stavene i 5-7 minutter. Brug vekselsving og øv dig på teknikken
i stavgang.
- Herefter går du til den i 10 minutter med stave.
- Intervaltræning: Gå 2 minut med fuld fart med fokus på at bruge stavene til at støde fra med og gå 1 minut i almindeligt tempo. Gentag intervallet i alt 5 gange.
- Gå dernæst i 5 minutter med parallelsving.
- Gå tilsidst 10 minutter hvor du skifter gangstil hver 2. minut. Så du skifter mellem at gå hurtigt og normalt tempo, med vekselsving og med parallelsving.
|
Hav tålmodighed
Beregn 2-3 træningsgange før du er helt fortrolig med at gå med stavene. Den første gang kan det virke mere hæmmende end fremmende på din gang. Men du lærer det hurtigt. Fokuser på at bruge armene i rigtig takt med benene og vent med at sætte tempoet op til du er helt fortrolig med bevægelserne.
Har du mod på mere?
Har du fuldført og kommet godt igennem de 8 ugers træning, kan du gå videre til programmet for let trænede, hvis du har lyst og mod på flere anstrengelser med stavene
Stavgangprogram for øvede
Til top
Tilbage
Ansvarlig: Camilla Liv Andersen
Kilde: www.gomotion.dk
Sidst ændret: 22-04-2010
Nøgleord på siden: