Gå til sygdomsliste

Sms-service Slut Med Smøger

Få hjælp via mobilen, når du vil stoppe med at ryge. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du får professionel hjælp i forbindelse med rygestop, så lykkes det bedst.

Denne sms-service er en hjælp, du kan bruge, hvad enten du går på et rygestophold - og bruger sms'erne som supplerende hjælp - eller du vil stoppe på egen hånd. Tilmeldingen koster almindelig trafiktakst. Resten er gratis for dig.

Sms-service Slut Med Smøger

En opmuntring i det daglige
Gennem to måneder modtager du opmuntrende sms'er, som kan styrke dig og være med til at fastholde dig, når du ønsker at kvitte tobakken. Hvis du tilmelder dig inden din stopdato, vil du modtage 'nedtællings-sms'er' i dagene inden rygestoppet. De kan støtte din motivation og hjælpe dig med forberedelsen.

Gratis og seriøst
Sms'erne i programmet Slut Med Smøger er skrevet til dig, som vil arbejde hen imod et liv som røgfri. Programmet er velegnet, hvis dit mål er at blive 100 % røgfri. Fordelen ved sms er, at det er let at bruge. Samtidig er det et seriøst tilbud om daglig opbakning. Du får informationen direkte, uden at det kræver planlægning. Helt gratis, når du har tilmeldt dig.

Tilmeld dig her

Hvis du ikke længere ønsker at modtage SMS fra programmet, skal du sende en sms med teksten FRI STOP til 1277 (alm. sms-takst).

 
E-kvit-banner Fri af røg og nikotin

Hent e-kvit i App Store eller på Google Play. Eller brug e-kvit på web: e-kvit.dk

E-kvit kan bruges alene eller som supplement til andre rygestopmetoder.

Se en lille film om e-kvit her.