 |
|
Når man arbejder med asbest skal man beskytte sig med støvafvisende arbejdstøj, hovedbeklædning og åndedrætsværn. |
Asbest og kræft
Asbeststøv består af meget tynde fibre. Når man indånder dem, kan fibrene trænge ud i lungernes yderste forgreninger. Indånding af asbeststøv øger risikoen for lungekræft, lungehindekræft, æggestokkræft, bughindekræft og strubekræft. Nogle studier tyder også på, at asbest øger risikoen for kræft i tarm og spiserør.
Man har fundet sammenhænge mellem asbest og kræft ved at studere kræftforekomster blandt mennesker, der har arbejdet med asbest, og i sjældnere tilfælde af ægtefæller til asbestarbejdere eller folk, der har boet i nærheden af asbestproduktion.
Asbest er kræftfremkaldende for mennesker. WHO's internationale kræftforskningscenter, IARC, klassificerer det i gruppe 1.
Der går mange år (typisk 20-40 år) fra man har været udsat for asbeststøv, til man evt. udvikler lungekræft eller lungehindekræft. Lungehindekræft er en sygdom, der især forbindes med udsættelse for asbest, og som ikke forårsages af tobaksrøg. Lungekræft derimod, kan også kan skyldes andre kræftfremkaldende stoffer, især fra tobaksrøg.
Læs mere om asbestrelaterede kræftsygdomme her:
Lungehindekræft
Lungekræft
Æggestokkræft
Strubekræft
Asbest og rygning
Asbest øger risikoen for lungekræft. Hvis man samtidig ryger, forøges risikoen mange gange. Det er bl.a. vist i et studie af rygende og ikke-rygende asbestarbejdere:
|
Ryger |
Udsat for asbest |
Risiko for lungekræft |
|
Nej |
Nej |
1 |
|
Nej |
Ja |
5 |
|
Ja |
Nej |
11 |
|
Ja |
Ja |
52 |
Mens rygning og asbest hver især øger risikoen for lungekræft, mangedobles risikoen, hvis man både ryger og er udsat for asbest.
Hammond et al., 1979.
Andre helbredseffekter
Asbest kan også medføre fortykkelser af lungehinden samt lungesygdommen asbestose, hvor lungevævet omdannes til arvæv (fibrose).
" Mange af de unge håndværkere er ikke klar over, at de gamle bygninger stadig er isoleret med asbest, og de ved ikke, hvor farligt det er. De var børn eller ikke født, da problemet var fremme i 70'erne og 80'erne, siger Johnni Hansen, der forsker i arbejdsmiljø og kræft hos Kræftens Bekæmpelse."
Kilde: Fagbladet 3F, 28. juni 2010.
 |
| Asbest blev anvendt i forskelllige byggematerialer indtil 1980'erne. |
Asbest i byggematerialer
Asbest består af naturligt forekommende mineraler, der sidder sammen i en fiberstruktur. Det er meget varmebestandigt og kan tåle op til 900 grader. Derfor har det op til 1980´erne været brugt i bygningsmaterialer til isolering og brandsikring.
Asbest kan findes i gulv- og vægbeklædning, pakninger og isoleringsmaterialer, tagplader, fliser, brandtæpper og brandforklæder, fugemateriale og rør.
Asbest i private hjem
Hvis du selv bygger om eller river ned, er det en god idé at være opmærksom på, om der kan være asbest. Det afhænger af hvilke materialer, der er tale om, og hvilken periode de er fra.
Du kan læse om, hvor der kan findes asbest, og hvordan det skal håndteres i Arbejdstilsynets asbestguide.
Asbestguiden
Lovgivning
Det er særligt ansatte i byggebranchen, der er i risiko for at blive udsat for asbeststøv. I Danmark er der vedtaget lovgivning, der beskytter mod udsættelse for asbest.
”Det er forbudt at fremstille, importere, anvende eller arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale under enhver form.”
Kilde: BEK nr 356 af 28/04/2009
 |
| Man skal overholde en lang række sikkerhedsforanstaltninger, når man arbejder med asbest. |
Det er tilladt at udføre nedrivningsarbejde, vedligeholdelse og reparation af bygninger mv. hvor der er anvendt asbestholdige materialer.
Nedrivning betyder, at man fjerner asbesten helt.
Med reparation menes, at man indkapsler eller forsegler de asbestholdige materialer. Man kan med fordel fjerne asbesten helt, i følge Arbejdstilsynets At-vejledning C 2.2.
Når man arbejder med nedrivning eller reparation af asbestholdige materialer, er det et lovkrav, at arbejdsgiveren sørger for, at man overholder strenge sikkerhedsregler, der sikrer mindst mulig udsættelse for asbeststøv. Der er bl.a. regler for påklædning (støvafvisende arbejdstøj, hovedbeklædning og åndedrætsværn), affaldshåndtering og helbredstjek.
Arbejdsgiveren har også pligt til at oplyse om sundhedsfaren og om, hvor vigtigt det er, at man ikke ryger.
Asbest i S-tog
I 2006 kom det frem, at DSB frem til 2005, havde kørt med S-tog, der indvendigt var isoleret med asbest. Selvom asbesten var blevet forseglet i 1980´erne, var der opstået brud på forseglingerne, så asbesttøv kunne drysse ud.
I dag er de asbestholdige S-tog ikke længere i drift.
Et gammelt arbejdsmiljøproblem
Asbest har været brugt i flere tusinde år. Det blev først for alvor brugt industrielt i stort omfang siden slutningen af 1800-tallet.
I 1899 blev asbest omtalt af den britiske regerings fabriksinspektører pg.a. skadevirkningerne på arbejdernes helbred.
I 1906 blev det første dødsfald pga. asbest registreret i England. Allerede omkring den tid var det praksis blandt amerikanske og canadiske forsikringsselskaber ikke at forsikre asbestarbejdere pga. usunde arbejdsforhold.
I 1927 kom de første medicinske beskrivelser af asbestose, og hypotese om, at der var tale om asbestfibre i lungerne.
I 1935 rejste undersøgelser i England og USA mistanke om en sammenhæng mellem lungekræft og udsættelse for asbest.
I 1955 viste studier af den britiske læge Richard Doll, at arbejdere i asbest-
 |
| Helbredsrisikoen ved asbest har været kendt i mange år. |
tekstilindustrien havde 10 gange større risiko for at udvikle lungekræft. En række studier i de følgende årtier, bl.a. af arbejdere i skibsindustrien bekræftede sammenhængen mellem udsættelse for asbest og lungekræft, lungehindekræft mm.
I 1972 begyndte man i Danmark at lovgive om asbest.
I 1973 konkluderede WHO´s internationale kræftforskningscenter, IARC, at der var tilstrækkeligt med dokumentation til at fastslå, at asbest er kræftfremkaldende for mennesker.
Forsatte asbestproblemer
I de industrialiserede lande er der idag lovgivning, der skal beskytte mod udsættelse for asbest. Der er endnu mange tilfælde af lungehindekræft og asbestrelateret lungekræft, som især skyldes udsættelse for asbest fra før lovgivningen blev indført.
Det skønnes at der i Danmark årligt er ca. 400 tilfælde af asbestrelateret kræft, heraf ca. 100 tilfælde af lungehindekræft.
I udviklingslande er der endnu mange arbejdere, der er udsat for asbest.
|
|
| Tal med din læge om erstatning, hvis du er blevet syg af dit arbejde. |
Hvis man er blevet syg af sit arbejde
Hvis man er blevet syg af sit arbejde kan man i følge danske lov få erstatning. Læger har pligt til at anmelde til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, hvis der er mistanke om at en sygdom er arbejdsbetinget. Hvis ikke din læge selv tager initiativet, er det en god idé at selv at spørge lægen eller selv kontakte arbejdsskadestyrelsen.
På Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside kan du læse om arbejdskader, og hvordan de anmeldes:
Arbejdsskadestyrelsen
Arbejdskadestyrelsens liste over erhvervssygdomme
Lovgivningens udvikling
Den danske arbejdsmiljølovgivning, der beskytter mod udsættelse for asbest, er løbende blevet skærpet:
- I 1972 blev det forbudt at bruge asbest eller asbestholdige produkter til termisk-, støj- og fugtisolering.
- I 1980 blev det helt forbudt at bruge asbest bortset fra asbestcementprodukter som fx tagbeklædning, friktionsbelægninger, pakningsmaterialer, lejeforinger og kommutatorer.
- I 1986 blev forbuddet mod brug af asbest skærpet. Undtagelse gjaldt herefter kun for asbestcementbølgeplader “B5” og “B9” og håndgods til tagdækning, bundne pakningsmaterialer, friktionsbelægninger, lejeforinger og kommutatorer.
- Fra 1993 og indtil 2005 har kun ganske få typer produkter som bundne pakningsmaterialer, lejeforinger og enkelte friktionsbelægninger været undtaget fra forbuddet.
Kilde: At-vejledning C.2.2, Juli 2005
Kilder:
Johnni Hansen, seniorforsker, cand.pharm, ph.d., Kræftens Bekæmpelse
Arbejdstilsynet: At-vejledning C.2.2, Juli 2005
Bekendtgørelse nr 356 af 28/04/2009
Lemen et al: Epidemiology of Asbestos - Relatede Diseases, Environmental Health Perspectives, Vol. 34, pp 1-11, 1980
Hammond et al.: Asbestos exposure, cigarette smoking and death rates. Ann. N.Y.Sci.330,473-490, 1973
Straif et al. on behalf of The International Agency for Research on Cancer Monograph Working Group: Special report: Policy. A review on human carcinogens - Part C:metals, arsenic,dusts and fibres, The Lancet Oncology, Volume 10, Issue 5, p. 453 - 454, May 2009
Tweedale: Asbestos and its lethal legacy, Nature Reviews Cancer, Vol. 2, april 2002.
WHO: IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans, Asbestos, Volume 14, 1977, Last updated: 26 March 1998
Notat om helbredsrisiko og helbredsundersøgelser efter udsættelse for asbest blandt DSB-ansatte, Marts 2007
Til top
Tilbage