 |
|
Ansatte i hotel-og restaurationsbranchen er en af de grupper, som har øget risiko for flere forskellige kræfttyper. |
I visse erhverv kan man være udsat for kræftfremkaldende påvirkninger som tobaksforurenet luft, asbest, og kemikalier.
På arbejdet er man ofte udsat for de samme potentielt kræftfremkaldende påvirkninger gennem lang tid og i langt højere koncentrationer end man oplever i hverdagen. Det kan øge risikoen for bestemte typer kræft.
Arbejdsbetinget kræft
De kræftformer, der især er relateret til arbejdsmiljøet, er lungekræft, urinblærekræft, lungehindekræft, strubekræft, leukæmi, leverkræft, næsehulekræft og almindelig hudkræft.
Hvis man er blevet syg af sit arbejde
Hvis man er blevet syg af sit arbejde kan man i følge danske lov få erstatning. Læger har pligt til at anmelde til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, hvis der er mistanke om at en sygdom er arbejdsbetinget. Hvis ikke din læge selv tager initiativet, er det en god idé at spørge lægen eller selv kontakte Arbejdsskadestyrelsen.
Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside
 |
|
Man skal beskytte sig selv ved at følge Arbejdstilsynets sikkerhedsanvisninger |
Beskyttelse mod arbejdsbetinget kræft
Man kan for en stor dels vedkommende beskytte sig imod kræftfremkaldende påvirkninger i arbejdsmiljøet ved at følge sikkerhedsanvisninger og lovgivning.
I Danmark udarbejder Arbejdstilsynet vejledninger om arbejdet med kræftfremkaldende påvirkninger. De er baseret på videnskabelig dokumentation, om hvilke stoffer der er kræftfremkaldende, fra WHO´s kræftforskningscenter, IARC og fra De Europæiske Fællesskaber.
Hvis der er risiko for udsættelse for farlige stoffer og materialer skal arbejdsgiveren sørge for, at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum. Det skal især ske ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale eller ved at ændre abejdsprocessen.
Tobaksforurenet luft (passiv rygning) på arbejdet
UV-stråling fra solen på arbejdet
Asbest på arbejdet
Arbejdstilsynets vejledning for arbejde med kræftrisikable stoffer
Kræftfremkaldende stoffer i danskernes arbejdsmiljø
Et skøn for perioden 1990-1993 viste, at 24 procent af arbejdsstyrken i Danmark i varierende omfang var udsat for påvirkninger i arbejdsmiljøet, der sikkert eller sandsynligvis er kræftfremkaldende.
Nogle af de hyppigste kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet i Danmark var, følge denne undersøgelse tobaksforurenet luft, formaldehyd, dieseludstødning, krystallinsk silica, træstøv, benzene, styrene, ethyl dibromid, krom (IV)-forbindelser, bly og blyforbindelser, glasuld, PAH, nikkelforbindelser, tetrakloretylen, asbest og trikloretylen.
I dag ser tallene formentlig anderledes ud, da der er lovgivning, som beskytter mod mange af stofferne. Der er f.eks. lovgivning om arbejdet med asbest.
Kilde: Kauppinen et al, 2004
Større kræftrisiko i nogle brancher
I nogle brancher er der større risiko for udvikling af bestemte typer kræft. Men det er ikke altid man ved, hvilke påvirkninger i arbejdsmiljøet, der er med til at øge risikoen.
 |
| Påvirkninger i arbejdsmiljøet kan øge risikoen for kræft. |
Kræftens Bekæmpelse har sammen med Arbejdstilsynet undersøgt risikoen for at udvikle kræft i 307 brancher blandt over 550.000 lønmodtagere.
Undersøgelsen viser, at arbejdsmiljøet og arbejdskulturen i nogle brancher giver markant øget risko for kræft:
- Hotel og restaurationsbranchen: Forhøjet risiko for kræft i bl.a. lunger, spiserør, mund svælg og lever, som er relateret til udsættelse for tobaksrøg i omgivelserne, egen rygning og alkohol. Her er der både tale om risko som følge af direkte udsættelse i arbejdsmiljøet, at medarbejdere drikker og ryger som en del af kulturen på arbejdspladsen samt den enkeltes livsstil.
- Transport af passagerer: Både mænd og kvinder har øget risko for en række kræftformer, f.eks. lungekræft, som formentlig skyldes at buschauffører og taxachauffører dagligt arbejder i luftforurening fra trafikken.
- Skibsvæfter, isolering og installation, el- og varmeforsyning: Øget risko for lungekræft og lungehindekræft, der især tilskrives arbejde med asbest. Idag er der strenge beskyttelsesregler for arbejdet med asbest.
- Snedkere og tømrere: Øget risko for næsekræft, bl.a. som følge af arbejdet med træstøv. Arbejdsbetinget næsekræft er dog en sjælden kræftform.
- Jern og metalvareindustri: Øget risko for lungekræft samt flere andre kræftformer. Arbejde med stoffer som cadmium, nikkel, hexavalent krom, arsen, og berylium samt krystallinsk kvarts og asbest øger risikoen for lungekræft.
Kilde
Johnni Hansen et al: Kortlægning af risikoen for kræft (1970-2003) i forskellige erhverv blandt ansatte i Danmark, Kræftens Bekæmpelse, 2010.
Læs undersøgelsen her
Mere om kræft og arbejde
Årsager til kræft: Arbejde
(bl.a. om erstatning ved arbejdsbetinget kræft)
Forskning i arbejde og kræft
Det kan tage lang tid at dokumentere sammenhængen mellem udvikling af kræft og en bestemt påvirkning fra arbejdsmiljøet. Det skyldes, at der kan gå mange år fra man er udsat for det kræftfremkaldende stof, til sygdommen opstår. Samtidig kan man være udsat for kræftfremkaldende stoffer udenfor arbejdslivet som f.eks. tobaksrygning, tobaksforurenet luft, sol og alkohol.
 |
| Der forskes i forekomsten af kræft i specifikke brancher. |
Når forskerne vil undersøge sammenhænge mellem bestemte stoffer eller faktorer i arbejdsmiljøet og kræft, starter de ofte med at undersøge, om personer, der arbejder i et bestemt erhverv, har øget risiko for en eller flere typer kræft.
Hvis der er flere, der får kræft i et bestemt erhverv end i resten af den arbejdende befolkning, er næste skridt at undersøge, hvad medarbejderne har været udsat for.
Årsager til Kræft: Arbejde
Kortlægning af risikoen for kræft (1970-2003) i forskellige erhverv blandt ansatte i Danmark
Kræftens Bekæmpelse forsker i sammenhænge mellem arbejdsmiljø og kræft
IARC vurderer kræftfremkaldende stoffer
De fleste kendte og mistænkte kræftfremkaldende stoffer
er blevet evalueret af IARC, WHO´s internationale kræftforskningscenter. IARC vurderer påvirkningers evne til at øge risikoen for kræft hos mennesker ved kritisk analyse og gennemgang af den internationale videnskabelige litteratur indenfor epidemiologi, dyreforsøg, genetik, toksikologi mm.
Kilder:
Johnni Hansen, seniorforsker, cand.pharm, ph.d., Kræftens Bekæmpelse
Det europæiske kodeks mod kræft, 2003 (Dansk oversættelse)
Kauppinen et al: Occupational exposure to carcinogens in the European Union, Occup Environ Med 2000;57:10-18 doi:10.1136/oem.57.1.10v
Kræftrisikable stoffer og materialer, At-vejledning C.2.1, Februar 2003, Arbejdstilsynet
Johnni Hansen et al:Kortlægning af risikoen for kræft (1970-2003) i forskellige erhverv blandt ansatte i Danmark, Kræftens Bekæmpelse, 2010.
Johnni Hansen og Andrea Meersohn: Kræftsygelighed (1970-97) blandt danske lønmodtagere fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper, Arbejdstilsynet og Kræftens Bekæmpelse, 2002
Arbejdstilsynet (www.at.dk)
Til top
Tilbage