Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Måden vi indretter os på, kan have stor betydning for, hvor nemt det er at leve sundt. Det handler om at gøre det sunde valg til det lette valg og hjælpe andre til at træffe sunde valg.
Du kan måske også påvirke andres muligheder for at spise sundt eller bevæge sig mere. Det kan være derhjemme, på arbejdet eller i fritiden.
Her er nogle eksempler på, hvordan Kræftens Bekæmpelse arbejder på at gøre det lettere at leve sundt. Måske kan de inspirere dig.
Cykelpolitik og flere cykelstier
Vi hjælper udvalgte kommuner med at udforme cykelpolitikker, der gør det nemmere og sikrere at færdes på cykel. Vi deltager også i konkrete projekter der skal give flere cykelstier. Du kan læse mere om cykelpolitikker og flere cykelstier og du kan undersøge, hvordan det står til i din kommune.
Sund mad i kantinen
Kantinen på arbejdspladsen har stor indflydelse på, hvad medarbejderne får at spise på arbejde. Ved at sørge for at tilbyde sund mad, gør kantinen det lettere at spise sundt. Hvis du vil have indflydelse på den mad der er i kantinen, kan du deltage i kantineudvalget. Du kan også foreslå ledelsen, at de vedtager en mad- og måltidspolitik.
Inspiration til storkøkkener
Kantine take away
Firmafrugt
Firmafrugt er et eksempel på et personalegode, der også har vist sig at gøre det nemmere for medarbejderne af få 6 om dagen og dermed deres sundhed. Hvis ikke det allerede findes på din arbejdsplads, kunne du foreslå det.
Firmafrugt
Afgifter på usunde fødevarer
Landets love kan også have indflydelse på din dagligdag. Det kan fx være moms og afgifter på mad. I 2009 kom der en fedt- og sukkerskat på usunde fødevarer. Det skal gøre det dyrere at købe usund mad. Hvis du også synes at det er en god ide at usunde varer skal være dyrere og sund mad billigere kan du opfordre dine politikere til at overveje det.
Gennemskuelige varedeklarationer
Når du kan gennemskue oplysningerne på varedeklarationerne og producenterne ikke prøver at snyde dig, er det lettere at vælge sunde produkter. Hvis du også synes det er vigtigt at varedeklarationerne er lette at forstå, og at producenterne ikke må snyde med dem, så mind dine politikere om dine synspunkter.
Læs om kampagnen stop GDA nu (siden er på engelsk).
Drikkevand i sportshallen
Hvis der er opstillet automater med koldt drikkevand i sportshallen, så foretrækker de unge sportsfolk at drikke det. Hvis det derimod er besværligt at komme til det kolde vand og der står en sodavandsautomat, så vælger de sodavand i stedet. Foreslå at der opstilles en drikkevandsautomat i de idrætshaller du kommer.
Læs om mad og drikke i sportshaller
Læs mere
Hvad bidrager til et sundere samfund
Tilbage
Tekst og kilde: Gitte Laub Hansen
Sidst ændret: 15-10-2010
Nøgleord på siden: