Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Elektroniske cigaretter (e-cigaretter), hvor der ikke er ild i tobak, kom på markedet i USA i 1990'erne. En batteridrevet glødetråd opvarmer en væske med kemiske stoffer, og rygeren indånder dampe, som ligner røg. I Danmark må smagsstoffer med nikotin ikke sælges. Bortset fra tobak må der kun sælges lægemidler med nikotin, som er kontroleret og sikre.
Røgen fra almindelige cigaretter indholder over 4000 kemiske stoffer, og blandt dem er der over 40 stoffer, som med sikkerhed er kræftfremkaldende for mennesker.
I elektroniske cigaretter indånder rygeren en anden blanding af kemiske stoffer, så det smager som tobaksrøg eller andet. Det er forskelligt og til dels uklart, hvilke stoffer det drejer sig om.
Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer mod e-cigaretter. I Danmark er det kun tilladt at sælge e-cigaretter uden nikotin. I Kræftens Bekæmpelse følger vi debatten og har fire bekymringer.
1) E-cigaretter kan spolere rygeregler
Et af mærkerne hedder "Smoking Everywhere" og andre markedsføres under slogan som "Blæs rygeloven en røg-ring". WHO anbefaler stærk, at e-cigaretter ikke undtages fra rygeloven eller lignende "Ren luft" regler.
2) Indholdet skal være uskadeligt og kontrolleret
De kemiske stofferne fra elektroniske cigaretter inhaleres og optages i kroppen gennem lungerne. WHO konkluderer, at det kan resultere i forgiftning og fastholde afhængighed.
3) Videnskabelig bevis for effekt på rygestop
Nogle af de elektroniske cigaretter sælges som metode til at holde op med at ryge almindelige cigaretter, men der findes ingen videnskabelige dokumentation for effekten. Det er der derimod på produkter, som sælges på apoteker, f.eks. nikotinplastre, som er kontrolleret af sundhedsmyndighederne.
Læs mere hos Lægemiddelsstyrelsen.
4) Elektroniske cigaretter kan lære unge at ryge
Der findes elektroniske cigaretter med smag af cola, chokolade og jordbær. Disse "slikcigaretter" kan virke tiltrækkende på børn og unge, der ellers ikke ville være begyndt at ryge.
Læs mere i vores Notat til Folketingets Sundhedsudvalg
Hovedkilde: WHO's Technical Report nr. 955
Forfatter: Niels Them Kjær, kemiker (cand.scient., ph.d.)
Sidst ændret: 25-05-2012
Nøgleord på siden: