Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Evaluering af screening for tarmkræft |
|
I 2005-2006 tilbød man som forsøg screening for tarmkræft til personer mellem 50-74 år. Forsøgsprojektet blev gennemført i de tidligere Vejle og Københavns Amter.
Der blev foretaget en række evalueringer af projektet bl.a. for at finde ud af, hvad der tilskyndede folk til at tage imod tilbuddet, og hvilke barrierer der var. Desuden ønskede man at finde ud af, om man fandt man det forventede antal personer med forstadier til kræft i tarmen.
Man fandt mange flere tilfælde af kræft og polypper i tarmen end beregnet. Selvom færre end forventet tog imod tilbuddet om at blive undersøgt for tarmkræft.
Barrierer for at deltage i screening for tarmkræft
Kræftens Bekæmpelse har undersøgt, hvilke barrierer målgruppen i forsøgsprojektet (50-74 årige) havde for at blive screenet for tarmkræft - altså tage den afføringstest, som de fik tilsendt. Undersøgelsen omfattede en række fokusgruppeinterview med ikke-deltagerne og en spørgeskemaundersøgelse.
Undersøgelsen viste, at det tager tid at vænne befolkningen til at tænke på og tale om tarmkræft, hvis tilbuddet skal få større opbakning, end det gjorde. de 6 mest betydningsfulde barrierer for at deltage var, at ikke-deltagerne:
- ikke ville vide, om de havde tarmkræft
- synes, at det var for besværligt at tage testen
- havde behov for mere information
- følte sig sygeliggjort af at blive tilbudt testen
- følte sig for gamle til at tage testen
Der var også langt flere kvinder end mænd, der deltog.
Mere information og omtale i medierne
Flere af barriererne hænger sammen med, at målgruppen mangler viden om tarmkræft og om, hvorfor man screener for sygdommen. Desuden er tarmkræft fortsat en tabubelagt sygdom, som mange ikke bryder sig om at tale om, og som mange opfatter som ulækker.
Hvis man i fremtiden vil planlægge og organisere screening for tarmkræft, bør man derfor gøre en stor indsats for i medierne at skabe opmærksomhed om sygdommen og screeningstilbuddet. Undersøgelsen pegede desuden på, at mange barrierer var forbundet med selve det at tage en prøve af sin egen afføring.
Læs hele barriere-rapporten her
Øvrige evalueringsrapporter
Læs evalueringerne af forsøget med screening i det tidligere Københavns Amt og det tidligere Vejle Amt her:
Evalueringerne af screening for tarmkræft i det tidligere Københavns Amt
Evalueringerne af screening for tarmkræft i det tidligere Vejle Amt
Samlet evaluering af pilotprojekter om screening for tarmkræft
Nøgleord på siden: