Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Fordele og ulemper ved screening for tarmkræft

Der er både fordele og ulemper ved screening for tarmkræft. Dem kan du læse mere om her. 

Fordele ved at screene for tarmkræft
Ved at undersøge en afføringsprøve for usynligt blod, kan man opdage tarmkræft på et tidligt tidspunkt. Det giver bedre muligheder for at blive behandlet og helbredt for sygdommen.

I dag bliver sygdommen opdaget sent hos mere end halvdelen af patienterne. Symptomerne giver sig nemlig først til kende sent i sygdomsforløbet. I dag opdages tarmkræft som regel ved, at en person henvender sig til sin læge med symptomer såsom blod eller slim fra endetarmen eller langvarige ændrede afføringsvaner.

Ulemper ved at screene for tarmkræft
Ingen test er 100 procent sikker, og i nogle tilfælde kan testen give forkerte svar. Man taler om falsk positive og falsk negative svar.

Ved et falsk positivt svar giver testen mistanke om tarmkræft. Alle der får et positivt svar – dvs. at der er fundet noget mistænkeligt i prøven – skal undersøges nærmere.

To ud af hundrede personer får at vide, at der er fundet blod i deres afføring, selvom de ikke har tarmkræft. Blodet kan f.eks. skyldes polypper, sår, en rift i tarmen eller hæmorider. Men det er ikke normalt at have blod i afføringen, og derfor er det vigtigt at blive undersøgt for at finde årsagen til, at man bløder i/fra tarmen.

De personer, der får et falsk positivt svar, kan blive meget bekymrede over svaret. Først efter kikkertundersøgelsen kan det udelukkes, at de har tarmkræft.

Ved et falsk negativt svar viser testen ikke blod i afføringen og giver derfor ikke mistanke om tarmkræft, selv om man reelt har sygdommen. Testen finder 6 ud af 10 personer med tarmkræft. De sidste 4 personer med tarmkræft får altså fejlagtigt at vide, at de ikke har tegn på tarmkræft.

En kræftknude i tarmen bløder ikke altid. Derfor kan man godt have en kræftknude uden at få blod i afføringen. Ved at tage afføringsprøver på forskellige dage, forbedres muligheden dog for at finde eventuelt blod i afføringen.

 



Sidst ændret: 23-01-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen