I Danmark tilbydes kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år en mammografi. Det kaldes også mammografiscreening.
Røntgenundersøgelsen kan afsløre forandringer i brystet ned til få millimeter, som kvinden ikke selv kan mærke med fingrene.
Jo tidligere kræft opdages, desto større er sandsynligheden for, at kræften ikke har spredt sig og dermed kan helbredes.
Hvor foregår en screeningsmammografi?
Du bliver undersøgt på en særlig mammografi-klinik eller i en bus, der er indrettet som mobil klinik.
Hvordan foregår en screeningsmammografi?
Ved en screeningsmammografi får du taget et eller to røntgenbilleder af hvert bryst.
Brystet presses så fladt som muligt mellem to plader. Nogle kvinder synes, at det er ubehageligt, særligt hvis brystet er lidt ømt eller spændt. Selve undersøgelsen tager dog kun et par minutter.
Røntgenbillederne bliver undersøgt af to særligt uddannede røntgenlæger (radiologer).
Hvis du tidligere har fået taget en mammografi, og afdelingen har disse billeder, sammenligner lægerne de gamle billeder med de nye. Det sker for bedre at kunne bedømme eventuelle ændringer i brystet.
Svar på mammografien inden for 10 hverdage
De fleste steder i landet får både du og din praktiserende læge et skriftligt svar inden for 10 hverdage.
En knude eller anden form for forandring i brystet kan vise sig at være kræft, men der kan også være tale om godartede forandringer.
95-98 pct. af de undersøgte kvinder får at vide, at mammografien ikke viser tegn på kræft.
2-5 pct. af de undersøgte kvinder bliver genindkaldt. Nogle af dem vil efter nærmere undersøgelser vise sig at have kræft. Men der kan også være tale om tekniske fejl: kvinden skal f.eks have taget et nyt røntgenbillede, hvis det første er uegnet.
Hvis screenings-mammografien giver mistanke om kræft
Giver røntgenbillederne mistanke om forstadier til kræft eller kræft, bliver du indkaldt til en mere omfattende undersøgelse, som blandt andet består af en klinisk mammografi.
Klinisk mammografi
En klinisk mammografi er mere omfattende end en screenings-mammografi. Den bruges til at af- eller bekræfte mistanken om kræft eller forstadier til kræft.
Ved en klinisk mammografi får du taget røntgenbilleder fra tre forskellige vinkler.
Desuden vil lægen føle begge bryster grundigt igennem for at mærke efter knuder og føle efter, om lymfeknuderne i armhulerne er hævede.
Den kliniske mammografi suppleres ofte med en ultralydsundersøgelse, hvor brystet og armhulen undersøges ved hjælp af lydbølger.
Læs mere:
Ultralydsscanning af brystet
Prøve af knuden i brystet (biopsi)
Hvis røntgenbillederne fra den kliniske mammografi viser en knude eller andet, der tyder på kræft, får du taget en celle- eller vævsprøve (biopsi). Nogle kvinder synes det er ubehageligt. Men det gør som regel ikke mere ondt end at få taget en blodprøve.
Celle- eller vævsprøven undersøges i mikroskop og kan vise, om der er tale om kræft eller forstadier til brystkræft.
Nogle gange fjerner lægerne hele knuden for at kunne stille en sikker diagnose. Det sker ved en lille operation i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse. Knuden bliver derefter undersøgt i mikroskop.
Resultat af vævsprøven
Der kan gå op til en uge, før resultatet af celle- eller vævsprøven foreligger.
Hvis der er kræftceller i prøven, skal du undersøges nærmere, bl.a. for at finde ud af, om sygdommen eventuelt har spredt sig.
Først når den endelige diagnose foreligger, får du tilbudt en behandling, der er skræddersyet til dig.
Godartede forandringer
Prøven kan selvfølgelig også vise godartede forandringer.
Nogle godartede knuder bliver opereret væk. Men de fleste godartede forandringer skal ikke behandles, og du bliver indkaldt til en ny mammografiscreening to år senere.
Selvundersøgelse af brystet kan ikke erstatte mammografi
Systematisk selvundersøgelse af brystet kan ikke erstatte mammografi. Men det kan være en god idé at kende sit bryst og vide, hvordan det føles. På den måde kan du lettere opdage eventuelle forandringer.
Selvundersøgelse af brystet
Læs mere:
Om vævsprøver (biopsi)
Pjecer om screening - bestil gratis pjecer i vores Netbutik
Undersøgelser for brystkræft - symptomer, undersøgelser og diagnose