Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Fordele og ulemper ved screening for livmoderhalskræft |
|
Ved at screene for livmoderhalskræft nedsættes dødeligheden af sygdommen. Men ingen undersøgelser er 100 procent sikre, og det kan ske, at kvinden får et såkaldt falsk svar.
Fordele ved screening for livmoderhalskræft
Screening for livmoderhalskræft er et godt eksempel på, at screening virker. I Danmark blev screening for livmoderhalskræft indført i 1960’erne. Dengang fik cirka 1.000 kvinder om året livmoderhalskræft. Siden er det tal mere end halveret. Der er også langt færre kvinder, der dør af sygdommen i dag end i 1960’erne.
Hvert år får cirka 400 kvinder konstateret livmoderhalskræft, og cirka 150 kvinder dør af sygdommen.
Ulemper ved screening for livmoderhalskræft
Ingen undersøgelser er 100 procent sikre, og nogle kvinder får et såkaldt falsk svar. Man taler om falsk positive og falsk negative svar.
Et falsk positivt svar: Prøven viser celleforandringer, der tolkes som forstadier, men ikke er det. Det betyder, at kvinden bliver henvist til gynækolog til yderligere undersøgelser, før mistanken om forstadier til livmoderhalskræft kan af- eller bekræftes. Det kan skabe unødig bekymring hos kvinder, der viser sig at være raske.
Et falsk negativt svar: Prøven viser ikke forstadier, selvom de er der. Det kan skyldes flere ting, f.eks. tekniske eller menneskelige fejl. Det betyder, at kvinden ikke bliver henvist til gynækolog, og at forstadierne ikke opdages. Men forstadier udvikler sig oftest langsomt – over 10-15 år. Så hvis kvinden bliver undersøgt regelmæssigt, vil forstadierne med stor sandsynlighed blive opdaget ved næste celleprøve tre år senere.
Hvert år får 4-5 procent af de kvinder, der deltager i screening, et falsk negativt svar.
Tekst: Ann-Britt Kvernrød og overlæge, dr.med. Iben Holten
Sidst ændret: 07-03-2012
Nøgleord på siden: