Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Solcreme

Solkampagnen anbefaler, at man i Danmark bruger svanemærket solcreme med faktor (SPF) 15 på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj, hvis man er i direkte sol i mere end få minutter. Selvom du bruger solcreme, må du aldrig ligge og stege.

Solcreme: Vi anbefaler faktor 15
Den bedste beskyttelse mod solens UV-stråling er skygge og tøj. Brug solcreme, hvor tøjer ikke dækker. De fleste af os vil få den rette beskyttelse med faktor 15 (SPF). Solkampagnen anbefaler svanemærkede og allergitestede solcremer.

Når du køber solcreme, er det vigtigt, at den:

  • Har faktor 15 eller mere 
  • Gerne er vandfast 
  • Er bredspektret, dvs. beskytter mod både UVA- og UVB-stråling
  • Ikke indeholder stoffet 4 -MBC (4-methylbenzylidenecamphor). Stoffet er taget ud af solcremer solgt i Danmark, men forekommer i cremer købt i udlandet

Når UV-indexet er højt – dvs. 6 og derover – er det en god idé at gå op i faktortal og f.eks. vælge vandfast solcreme med faktor 30, hvis man:

Solkampagnen anbefaler solcreme med faktor 15 (SPF)
  • Har meget lys hud.
  • Opholder sig i lande tæt på Ækvator.
  • Ikke kan undgå at være længe i solen.

Faktor 30 beskytter ikke dobbelt så godt


Én krop – én håndfuld

Danskerne smører sig generelt med for lidt solcreme. Det betyder, at solcremens faktortal – og beskyttende virkning –  nedsættes. Smører man sig f.eks. med faktor 15 i et tyndt lag, nedsættes beskyttelsen til ca. faktor 2.

For at solcremen beskytter din hud optimalt, skal du smøre dig med 20 gram solcreme pr. m2 hud. 

Det vil sige, at en flaske med 200 ml solcreme kun rækker til 5-6 indsmøringer.

En god tommelfingerregel er 1 krop = 1 håndfuld.

En voksen skal bruge en hel voksenhåndfuld (ca. 40 ml) til at dække hele kroppen. Børn skal bruge en børnehåndfuld (ca. 20 ml). Og husk at smørre ca. 20 min. før du går ud i solen.

Børn og solcreme


Kan jeg være længere tid i solen med solcreme?
Nej! Du kan og skal endelig ikke forlænge din tid i solen ved at tage solcreme på med højt faktortal. Faktor 15 betyder, at det tager 15 gange så lang tid for din hud at blive rød. Hvis du f.eks. kan tåle at være i solen i 10 minutter uden solcreme, kan du med faktor 15 være der i 150 min – forudsat at du har smurt med rigelige mængder.

Brug af solcreme betyder blot, at du er beskyttet mod den skadelige UV-stråling på den rigtige måde i et afmålt tidsrum.

Vand og sand reflekterer solens stråling - smør derfor oftere


Faktortal er vejledende
Det afhænger også af andre forhold, hvilken solcreme du skal bruge. Hvis du er i kontakt med vand og sand, eller sveder du, skal du ofte smøre dig. Andre faktorer, der også spiller ind, er:

  • Tidspunktet på dagen og året
  • Mængden af UV-strålinger
  • Skydække
  • Hudtype
  • Mængden af solcreme
  • Hvor ofte solcremen påsmøres
  • Solcremens holdbarhed
  • Refleksion fra omgivelserne

En solcreme med høj solfaktor giver ikke nødvendigvis bedre beskyttelse. Faktor 50 beskytter f.eks. ikke dobbelt så godt som faktor 25. Prisen for at få stoppet de sidste og få procent af strålerne er ofte høj. Det kan derfor være en god ide at købe en solcreme med lidt lavere faktor.

Du kan se de mest almindelige spørgsmål om solcreme her


Andre nyttige links:

D-vitamin og solcreme
Hvad er kemisk og fysisk filter?
Solcreme til solferien
Solcreme er ikke farlig

Faktaark om solcreme (pdf)

Se TV-programmet Rabattens solcremetest


Til top

Tilbage



Nille Esberg

Sidst ændret: 19-04-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen