Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Opbevaring af frugt og grønt |
|
De allerfleste grønsager og frugter holder sig bedst i køleskabet. Kun ganske få holder sig bedst ved lidt højere temperaturer.
Frugt og grønsager er bedst, når de er friske. Hvis du gemmer dem for længe og for varmt, visner de og mister både smag og næringsværdi.
Sådan skal frugt og grønsager opbevares
- 0-4 grader i køleskab: Asparges, alle kåltyper (blomkål, hvidkål, rødkål, savojkål, grønkål, broccoli, rosenkål), bønnespirer, de fleste rodfrugter (gulerødder, pastinak, persillerod, selleri, radiser), persille, champignons, alle bladgrønsager (salat, spinat, bladselleri), blommer, ferskner, æbler, pærer, vindruer, jordbær
- 5-8 grader i køle/svaleskab: Peberfrugter, bønner, rødbeder, flere citrusfrugter (appelsiner og klementiner)
- 10-13 grader i svaleskab eller kølige rum: Løg, agurker, auberginer, courgetter (squash), tomater, meloner, avocado, bananer, ananas, mango, papaya, citron og grapefrugt
Opbevar hver for sig
Grønsager og frugter som f.eks. æbler, pærer og tomater afgiver luftarten ethylen, som får andre grønsager og frugter til at visne eller modne hurtigere.
F.eks. gulerødder, agurk, blomkål, dild og persille bliver slatne, bløde eller visner i selskab med æbler.
Derfor er det en god ide at opbevare dem hver for sig.
Tekst og kilde: Gitte Laub Hansen
Sidst ændret: 26-01-2010
Nøgleord på siden: