Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Tilbyde screening for tarmkræft |
|
Såvel mænd som kvinder bør tilbydes screening for tyk- og endetarmskræft fra 50-års-alderen.
Kræft i tyk- og endetarmen begynder med polypper i tarmen. Polypperne kan påvises ved en kikkertundersøgelse, og de er nemme at behandle. Derfor er tyk- og endetarmskræft velegnet til screening.
Et af de første symptomer på kræft i tyk- eller endetarmen er usynligt blod i afføringen. Siden 1960’erne har det været muligt at teste for usynligt blod i afføringen, og metoden er løbende blevet forbedret.
Studier har vist, at regelmæssige undersøgelser for usynligt blod i afføringen kan nedsætte dødeligheden af tyk- og endetarmskræft med mellem 15 og 30 pct. Det er foreslået, at man screner mænd og kvinder hvert andet år, fra de er fyldt 50 år. I dag bliver sygdommen opdaget sent hos 60 procent af patienterne, fordi symptomerne først giver sig til kende sent i sygdomsforløbet.
Selvom undersøgelser viser, at screening for tarmkræft nedsætter dødeligheden af sygdommen, har de fleste indbyggere i EU aldrig været screenet for tyk- og endetarmskræft. Så længe det forholder sig sådan, mister man muligheden for at forebygge en fjerdedel af de 138.000 dødsfald i EU, som skyldes tyk- og endetarmskræft. Omkring 3.500 danskere får hvert år konstateret kræft i tyk- eller endetarmen, og det er dermed er en af de største kræftsygdomme.
Screening for tarmkræft tilbydes fra 2014
Alle personer i alderen 50-74 år bliver fra 2014 tilbudt screening for tarmkræft hvert andet år. Undersøgelser viser, at screening for tarmkræft kan nedsætte dødeligheden af sygdommen. Screeningsprogrammet forberedes i 2011-2013 og påbegyndes i 2014. I løbet af fire år skal alle personer mellem 50-74 år være screenet første gang. Herefter er det et tilbud hvert andet år.
Forsøg med screening for tarmkræft i de tidligere Vejle og Københavns amter
Borgere mellem 50 og 74 år i de tidligere Vejle og Københavns amter er i en forsøgsperiode blevet tilbudt screening for tarmkræft. Formålet var bl.a. at undersøge, om befolkningen vil tage imod et sådan tilbud.
Læs mere om forsøget med screening for tarmkræft
Læs mere:
Råd, hjælp og idéer
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside om screening for tarmkræft
Tekst: Cand. comm. Caroline Winkel
Sidst ændret: 15-12-2010
Nøgleord på siden: