Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Eksperimentel, klinisk og epidemiologisk kræftforskning |
|
Ansøgninger behandles af Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg (KBVU)
Elektronisk ansøgnings- og rapporteringssystem - klik her
Forudsætningen for at opnå bevilling er at ansøger kan acceptere 'Kræftens Bekæmpelses etiske retningslinjer' samt 'Standarder for god forskningspraksis'.
Støttemuligheder, vejledninger og frister:
Falder ansøgningsfristen på en lørdag, søndag eller helligdag, rykkes fristen til førstkommende hverdag. Retningslinjer for, hvornår man kan forvente svar på sin ansøgning, samt hvornår en eventuel bevilling vil være til rådighed, er anført i de generelle retningslinjer.
Hvis oplysninger i skemaer og vejledninger giver anledning til spørgsmål, kan henvendelse rettes til Bevillingssektionen.
Faglig vejledning
Er det første gang du ansøger om støtte, kan det anbefales at søge faglig vejledning hos erfarne kolleger.
Støtteområder i KBVU:
Projektudgifter
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg støtter grundvidenskabelige, kliniske og epidemiologiske kræftforskningsprojekter.
Forskere (herunder forskere fra Kræftens Bekæmpelses egne forskningsafdelinger), der beskæftiger sig med kræftforskning inden for det læge- og naturvidenskabelige område kan søge støtte til egen løn samt post doc- og juniorstipendier, videnskabelig og teknisk assistance, apparatur, driftsudgifter m.v. i forbindelse med deres projekt.
Udvalget ser meget gerne kvalificerede ansøgninger om støtte til projekter, der bygger bro mellem basal og klinisk forskning.
Længerevarende udlandsophold
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg yder støtte til studieophold, der er knyttet til gennemførelse af kræftforskningsprojekter.
Der kan søges støtte til løn samt rejse-, fragt-, sygeforsikrings- og andre merudgifter. Ansøges der om støtte til egen løn, behandles ansøgningen som en stipendieansøgning.
Kortvarige rejser
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg yder støtte til kortvarige rejser i forbindelse med kræftforskning.
Der gives fortrinsvis støtte til rejse og ophold i udlandet i forbindelse med arbejde evt. samarbejde af op til 1 måneds varighed samt mødedeltagelse, hvor ansøger skal fremlægge sine forskningsresultater via foredrag eller poster. Kun i undtagelsestilfælde ydes der støtte til personer uden kandidatgrad og til forskere, der på rejsetidspunktet arbejder ved et forskningslaboratorium i udlandet.
Skolarstipendier
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg uddeler skolarstipendier, som kan søges af naturvidenskabs- og medicinstuderende til udførelse af et kræftforskningsprojekt i en periode, der vil forlænge studietiden udover den normerede tid.
Stipendiet er på 10.000 kr. pr. måned, dvs. 120.000 kr. for et år. Det er ikke muligt at få tildelt skolarstipendium for mere end ét år.
Gæsteforelæsere til videnskabelige selskabers møder
Kræftens Bekæmpelse har i 2011 afsat en pulje på 35.000 kr. til udgifter i forbindelse med udenlandske foredragsholderes forelæsninger om kræftrelevante emner i forbindelse med åbne møder arrangeret af videnskabelige selskaber.
Retningslinjer:
Ansøgningen, der skal fremsendes i god tid før mødets afholdelse, skal indeholde en kort beskrivelse af foredragets indhold, herunder en specificering af cancerrelevansen i foredraget, oplysninger om mødets samlede budget samt et budget for foredragsholderens udgifter til rejse og ophold. Der skal ikke bruges ansøgningsskema.
Ansøgningerne behandles af et underudvalg under Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg.
Ansvarlig: Birgit Christensen
Sidst ændret: 09-12-2011
Nøgleord på siden: