Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Psykosocial kræftforskning - muligheder for støtte |
|
Ansøgninger behandles af Komité for Psykosocial Kræftforskning (KPSK).
Vær opmærksom på, at alle ansøgninger inden for det epidemiologiske forskningsområde skal fremsendes til Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg (KBVU).
Elektronisk ansøgnings- og rapporteringssystem
Støttemuligheder, vejledninger og frister:
Falder ansøgningsfristen på en lørdag, søndag eller helligdag, rykkes fristen til førstkommende hverdag. Retningslinjer for, hvornår man kan forvente svar på sin ansøgning, samt hvornår en eventuel bevilling vil være til rådighed, er anført i de generelle retningslinjer.
Hvis oplysninger i skemaer og vejledninger giver anledning til spørgsmål, kan henvendelse rettes til bevillingssektionen
Kontakt bevillingssektionen
Faglig vejledning
Er det første gang du ansøger om støtte, kan det anbefales at søge faglig vejledning hos erfarne kolleger.
Til top
Støtteområder i KPSK:
Projektudgifter
Komité for Psykosocial Kræftforskning støtter kræftforskning inden for det psykosociale område. Forskere kan søge støtte til egen løn (herunder senior- og juniorstipendier), videnskabelig og teknisk assistance, apparatur, driftsudgifter mv. i forbindelse med deres projekt. Studerende har mulighed for at søge et juniorstipendium med tiltrædelse efter bestået eksamen.
Der kan søges støtte til såvel undersøgelser af almen betydning for kræftpatienter som mere specifikke og afgrænsede undersøgelser. Under området hører f.eks. palliativ indsats og omsorg, patient/behandler relationer, pårørende, børn og unge, adfærdsforskning, etik samt sundhedsvæsenets struktur og funktion med relevans for kræft. Andre emner med relation til psykologiske og sociale aspekter ved kræft støttes også.
Til top
Forberedelsesstipendier
Komité for Psykosocial Kræftforskning uddeler forberedelsesstipendier i forbindelse med planlægning af forskningsprojekter.
I forbindelse med planlægningen af et forskningsprojekt kan der søges et forberedelsesstipendium (egen løn i 3 - 6 måneder). Der kan desuden søges støtte til andre udgifter under forberedelsesfasen, f.eks. konsulentbistand, driftsudgifter m.v.
Det er en forudsætning, at projektforberedelsen kan afsluttes inden for den periode, der søges støtte til.
Til top
Længerevarende udlandsophold
Komité for Psykosocial Kræftforskning yder støtte til længerevarende udlandsophold, der er knyttet til gennemførelse af kræftforskningsprojekter.
Der kan søges støtte til løn samt rejse-, fragt-, sygeforsikrings- og andre merudgifter i forbindelse med rejser over 1 måneds varighed.
Til top
Skolarstipendier
Komité for Psykosocial Kræftforskning uddeler skolarstipendier for studerende i forbindelse med gennemførelse af forskningsprojekter.
Stipendiet er på 10.000 kr. pr. måned, dvs. 120.000 kr. for et år.
Det er ikke muligt at få tildelt skolarstipendium for mere end ét år.
Svar kan forventes i løbet af ca. 2 måneder.
Til top
Tilbage
Ansvarlig: Birgit Christensen
Sidst ændret: 04-04-2011
Nøgleord på siden: