Psykosocial kræftforskning |
|
Psykosocial kræftforskning undersøger, hvad sociale og psykologiske forhold betyder for, hvordan man klarer en kræftsygdom.
Kræft er en sygdom, der rammer meget bredere end blot kroppen. Der er store psykiske og sociale følgevirkninger for både den syge og familien.
Kræftbehandling kan koste førlighed eller give eftervirkninger som koncentrationssvigt, smerter og angst. Kræftpatienter har større risiko for at få depression end andre, og rigtig mange rammes af en særlig form for træthed. Alt sammen kan det give problemer med at fortsætte sit liv som vanligt både arbejdsmæssigt, familiemæssigt og i forhold til at fungere socialt efter sygdommen.
Psykiske og sociale forholds betydning for kræft
Psykosocial kræftforskning beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvad sociale og psykologiske forhold betyder for, hvordan man klarer sygdommen. Har ting som familie- og arbejdsforhold nogen påvirkning på, om man får kræft, om man overlever, og i hvor høj grad, man plages af senfølger efter sygdom og behandling?
De seneste års forskning har blandt andet slået en fed streg under, at psykologiske faktorer som personlighed, humør og stress ikke har betydning for, om man får kræft. Forskerne har også vist at man ikke lever længere gennem psykologisk terapi, men man kan få en bedre livskvalitet og færre psykologiske problemer.
Hvem rammes, og hvordan kan man hjælpe?
Nogle rammes hårdere end andre af kræftens følgevirkninger. Psykosocial kræftforskning sigter også mod at finde ud af, hvem der skal have særlig støtte, og klargøre, hvilken støtte, der kan hjælpe de ramte til så høj livskvalitet som muligt.
Det kan både dreje sig om fysisk genoptræning og psykologisk støtte. Kræft er i høj grad en livsstilssygdom, og flere og flere forskningsresultater viser, at livsstil også er afgørende for, hvor godt man lever efter sygdommen. Livsstilsforandringer så som rygestop, mere fysisk aktivitet, bedre kost osv. kan betale sig, viser resultaterne.
Der ligger stadig en stor opgave for de psykosociale forskere i at belyse, hvordan man bedst hjælper folk til at ændre deres vaner.
Midlet for forskerne er spørgeskemaer, statistik og lodtrækningsforsøg, hvor nogle patienter for eksempel tilbydes en bestemt form for undervisning eller støtte, mens andre fungerer som kontrolgruppe. Så kan man sammenligne og se, om indsatsen gav bonus.
Læs mere om psykiske og sociale forhold i forbindelse med kræftsygdom på 'Hjælp og Viden':
Hvis du har kræft
Ny hverdag efter kræft
Til top
Tilbage
Tekst: Mette Vinter Weber
Sidst ændret: 20-12-2011