Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Tidlig diagnose af bryst- og æggestokkræft |
|
En tværfaglig forskningsgruppe på Syddansk Universitet og Odense Universitets Hospital arbejder på en metode, hvor en blodprøve kan afsløre kræft i bryst eller æggestokke på et tidligt tidspunkt. Forskningen sker i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der støtter projektet med 600.000 kr.
Teorien er enkel for det projekt, der så småt er startet op på Syddansk Universitet. Men resultaterne kan være omfattende. Forskerne går nemlig efter resultater, der både kan bruges til at stille en diagnose af bryst- og æggestokkræft på et tidligt tidspunkt, og kan hjælpe lægerne til at vælge den bedste behandlingstype til den enkelte kvinde.
 |
| Anne Kjærgaard Øgendahl arbejder på at udvikle en metode, der via en blodprøve kan afsløre kræft på et tidligt tidspunkt |
– Ideen er simpelthen at måle de proteiner, der er i blodet. I en blodprøve kan der være tusindvis af proteiner og ved at sammenligne disse fingeraftryk af proteiner i blodet fra kvinder med og uden kræftsygdom, håber vi at finde mønstre, der adskiller syge fra raske. Vi arbejder også på at finde proteinmønstre, der kan forudsige sygdomsforløbet hos den enkelte kvinde med brystkræft, siger ph.d. Anne Kjærgaard Øgendahl fra Institut for Regional Sundhedsforskning. Hun udfører størstedelen af forsøgsarbejdet, der foregår på Syddansk Universitet.
Nøgleordet er omhyggelighed Ideen med at bruge proteinprofiler til at afsløre kræft er egentlig ikke ny, men den har været lagt på hylden på grund af for få brugbare resultater i de første undersøgelser. Det har imidlertid vist sig, at det ikke er metoden, der er noget galt med. Kombinationen af en særlig grad af omhyggelighed og forbedrede tekniske muligheder giver nu resultater, der ser lovende ud.
– Det er utrolig vigtigt, at alle blodprøverne fra syge og raske kvinder bliver taget på en helt ensartet måde. Hvis for eksempel blodprøver fra de syge kvinder er taget, mens de er fastende er det vigtigt, at også de blodprøver fra de raske kvinder, som de sammenlignes med, er taget under faste. Samtidig er det vigtigt, at blodprøverne bliver behandlet helt ens – at de for eksempel hurtigt bliver kølet ned og fryses, fortæller Anne Kjærgaard Øgendahl som eksempler på forhold, der kan påvirke resultaterne.
Udvælger de mest markante proteiner Forskerne har allerede fået svarene på de første analyser, og her er der nu fundet 72 proteiner, der træder særligt tydeligt frem. Dette tal regner forskerne med at få ned på omkring 10 vigtige proteiner, der vil blive undersøgt nærmere med hensyn til praktisk anvendelse.
Blodprøverne, som forskerne nu står overfor at skulle analysere, er allerede indsamlet. De stammer fra befolkningsundersøgelsen om ”kost, kræft og helbred”, som Kræftens Bekæmpelse har deltaget i. Den inkluderer 57.053 danskere, og via denne undersøgelse har forskerne adgang til blodprøver fra raske kvinder og kvinder med tidlig kræft. I alt skal forskerne analysere omkring 500-600 prøver.
Kræftens Bekæmpelse og forskningen
I maj indledte Kræftens Bekæmpelse 56 forskningssamarbejder, som blev støttet med i alt 74 millioner kroner fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg. Forskningsprojekterne spænder bredt, fra grundforskning over epidemiologi og klinisk forskning.
Til top
Tilbage
Af informationsmedarbejder Mette Weber
Sidst ændret: 20-07-2010
Nøgleord på siden: