Sitemap

FORSKNING

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Arvelig kræft kan forebygges med operation

De to bedst kendte genmutationer, der øger risikoen for brystkræft og kræft i æggestokkene kaldes BRCA1 og BRCA2 mutationer. Forebyggende fjernelse af brysterne og æggestokkene kan mindske den risiko betragteligt, viser stor international undersøgelse.

Mutationer i de to gener BRCA1 og BRCA2 giver kvinder væsentlig forhøjet risiko for at få brystkræft og kræft i æggestokkene. En international undersøgelse af 2482 kvinder med mutationerne viser, at de der valgte at få fjernet bryster og/eller æggestokke forebyggende har væsentlig mindre risiko for at få og dø af de to kræftformer end dem, der valgte at gå til løbende undersøgelser.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i JAMA har fulgt knap 2500 kvinder fra USA og Europa, der har fået konstateret genmutationer. Ingen af dem, der valgte at få fjernet brysterne forebyggende, fik konstateret brystkræft i opfølgningsperioden, mens 98 ud af 1372 kvinder, der ikke valgte den operation, fik brystkræft.

BRCA1 og BRCA2 mutationer

 
Cirka fem procent af alle brystkræfttilfælde skyldes BRCA1 og BRCA2 genmutationer.

Har man mutationer i BRCA generne har man mellem 56 og 84 procent risiko for at få brystkræft.

Risikoen for at få kræft i æggestokkene er mellem 10 og 27 procent ved BRCA2 mutation. Ved BRCA1 mutation er risikoen mellem 36 og 63 procent.

Fjernelse af æggestok mindsker risiko
Men undersøgelsen viser også, at der er stor gevinst ved at få fjernet æggestokkene forebyggende. Det nedsætter nemlig risikoen for at få både bryst- og æggestokkræft.

For kvinder med BRCA1 mutation blev risikoen for at få brystkræft nedsat med 37 procent ved at få fjernet æggestokkene, mens kvinder med BRCA2 mutation nedsatte deres risiko med hele 64 procent ved at få fjernet æggestokkene. Også risikoen for kræft i æggestokkene eller i bughulen, hvor æggestokkene har siddet, blev nedsat til mindre end en fjerdedel

-Det er interessant, at hvis man fjerner æggestokkene efter, at kvinder har fået de børn, de skal have, kan man nedsætte risikoen for kræft i både æggestokke og bryster så meget, siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse Iben Holten.

Især vigtigt at undgå kræft i æggestokke

Mutationer i generne BRCA1 eller BRCA2 giver høj risiko for at få brystkræft elelr kræft æggestokkene. Men risikoen kan reduceres betragteligt, hvis man får fjernet æggestokkene forebyggende, viser ny undersøgelse

Hun finder det især interessant, at risikoen for kræft i æggestokkene kan mindskes væsentligt.

-Behandlingen af brystkræft er efterhånden så effektiv, at der er god chance for at overleve. Desværre er risikoen for at dø, hvis man får kræft i æggestokkene langt større. Derfor er det meget spændende at se, at fjernelse af æggestokkene virkelig forebygger så mange tilfælde af den sygdom, siger Iben Holten.

Bedre chance for at overleve, hvis man får kræft
Fjernelse af æggestokkene fjerner altså ikke risikoen for de to kræftformer helt. Men undersøgelsen viste også, at det giver dobbelt så gode chancer for at overleve, hvis man alligevel rammes af kræft i brystet eller æggestokkene.

Kilde: JAMA, September 1, 2010, Vol 304, No 9

Læs mere:
Arvelighed som årsag til brystkræft




Af journalist Helle Falborg

Sidst ændret: 25-10-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Center for Kræftforskning
Strandboulevarden 49
2100  København Ø

Tlf: 3525 7500
Fax: 3525 7734

Email: info@cancer.dk

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen