Når kræftpatienter oplever svigt i behandlingsforløbet, skyldes det som regel manglende samarbejde og en alt for ringe kommunikation – eller i visse tilfælde direkte misinformation. Sådan sammenfatter sociolog og sygeplejerske Rikke Dalsted de første resultater af et nyt forskningsprojekt, der har til formål at sikre kræftpatienter et sammenhængende patientforløb
fra første symptom, til behandlingen er slut.
Forskningen er speciel derved, at Rikke Dalsted i sit ph.d.-projekt er helt nede i detaljerne omkring hvert enkelt patientforløb. Ud over samtaler med kræftpatienter og deres pårørende, har de behandlende læger og sygeplejersker på de implicerede sygehusafdelinger nemlig også indvilget i at give deres version af arbejdsgangen i en travl og kompleks hverdag.
 |
Rikke Dalsteds ph.d.-projekt fra Institut for Folkesundhedsvidenskab
har fået økonomisk støtte af Kræftens Bekæmpelse. Rikke Dalsted arbejder i Forskningsenheden for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. |
Flere sygehuse inddraget -Allerede nu tegner der sig et billede af, hvor det går galt, uanset om det er en patient med mave-tarmkræft, lungekræft eller prostatakræft, siger Rikke Dalsted. Fælles for patienterne er i øvrigt, at de er blevet undersøgt og behandlet på flere sygehuse. Projektet berører således afdelinger på sygehusene i Næstved, Nykøbing Falster, Køge, Roskilde og Rigshospitalet.
Egen læge ikke orienteret Stort set alle involverede 12 patienter har oplevet, at deres praktiserende læge ikke har været informeret om behandlingen, ligesom de undervejs i forløbet er kommet i tvivl om, hvor de skal henvende sig med deres problemer.
-Den overordnede ledelsesmæssige planlægning af et sammenhængende patientforløb harmonerer ikke med hverdagens arbejdsgange. Her arbejder de behandlende læger og sygeplejersker ud fra, hvad der er muligt i den pågældende situation, og hvad der er bedst for den enkelte patient, siger Rikke Dalsted og konkluderer:
Samme undersøgelser igen
Disse uformelle arbejdsgange bliver desværre ofte ikke kommunikeret videre eller dokumenteret. Derfor oplever patienterne måske, at de efter henvisningen til et nyt sygehus skal igennem præcis de samme undersøgelse som det sted, de kom fra.
Hvis ikke det mere uformelle samarbejde og hverdagens erfaringer inddrages i den overordnede planlægning, er det svært at skabe sammenhængende patientforløb, fastslår Rikke Dalsted.
Gammeldags ledelsesstruktur Manglende samarbejde, kommunikationssvigt og utidssvarende ledelsesstruktur ser ifølge den ph.d.-studerende ud til at være de væsentligste årsager til, at kræftpatienterne ofte er i tvivl om, hvor de skal henvende sig i tilfælde af problemer.
Hjælp ved problemer -Netop i de situationer vil patienterne jo selvfølgelig helst have hjælp fra en person, de har relation og tillid til. Og det er bestemt ikke altid den formelt tildelte kontaktperson, men gerne en sygeplejerske eller læge, de har haft kontakt med under behandlingsforløbet. Realiteten er imidlertid, at patienterne ofte forsøger at klare problemerne selv, fordi de ikke ved, hvor de kan få hjælp, viser Rikke Dalsteds foreløbige analyser.
 |
| Kommunikationssvigt er ofte årsag til at patienterne skal igennem sammen undersøgelser flere gange. |
Samtidig viser det sig, at i de tilfælde, hvor patienterne så går til deres egen praktiserende læge for at få hjælp, er lægen i de fleste tilfælde ikke blevet ordentligt informeret af sygehuset med hensyn til hele forløbet. Den praktiserende læge har således ofte ikke modtaget de nødvendige journalnotater. Er heller ikke blevet orienteret om patientens problemer af den behandlende sygeplejerske på hospitalet eller ajourført med de eventuelle senfølger, patienten døjer med.
Hvis denne kommunikation fungerede, ville det ifølge Rikke Dalsted virkelig være med til at forbedre patientens sygdomsforløb.
Selv om hun først lægger sidste hånd på sit ph.d-projekt efter en studietur til Stanford University i USA, synes der således allerede nu at tegne sig nogle klare konklusioner:
Alle involverede skal inddrages
Sammenhængende patientforløb, der fungerer optimalt, kan kun blive en realitet, hvis erfaringer fra alle de behandlende læger, sygeplejersker, praktiserende læger samt patienterne selv inddrages i planlægningen.
Kommunikationen og samarbejdet mellem de forskellige faggrupper og organisationer skal forbedres, hvad enten patienten sendes videre til behandling på et andet sygehus eller bliver udskrevet efter endt behandling.
-Man bliver nødt til at tage udgangspunkt i, hvad der eventuelt sker i det nuværende daglige arbejde og inddrage dette i videreudviklingen af patientforløb for danske kræftpatienter. Ellers opnår vi ikke optimale sammenhængende patientforløb, understreger Rikke Dalsted.
Læs tidligere artikler om dårlige kræftforløb: