Sitemap

FORSKNING

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Sundere livsstil kan skære en fjerdedel af alle tarmkræfttilfælde

Knap en fjerdedel af de flere end 4000 årlige tilfælde af tarmkræft kunne formentlig undgås, hvis vi danskere blev bedre til at følge rådene om sundere livsstil. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Den har undersøgt betydningen af fysisk aktivitet, taljemål, rygning, alkohol og kost i forhold til tarmkræft.

Der skal i virkeligheden ikke så meget til, før det gør en forskel. Det er det gode budskab i en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som offentliggøres i dag, onsdag den 27. oktober, i det det ansete tidsskrift British Medical Journal. Ifølge undersøgelsen kan knap hvert fjerde tilfælde af tarmkræft undgås, hvis vi bliver bedre til at efterleve fem anbefalinger om sund livsstil.
Lavt taljemål er blot en af fem anbefalinger, der mindsker riskoen for tarmkræft. De andre er at lade være med at ryge, spise sundt, være fysisk aktiv og at overholdeholde genstandsgrænserne. 


Der er ikke tale om nye anbefalinger, men velkendte råd om ikke at ryge, være fysisk aktiv en halv time om dagen, spise sundt samt overholde genstandsgrænserne på syv genstande for kvinder og 14 for mænd. Derudover et femte råd om af have et taljemål på under 88 cm for kvinder og 102 cm for mænd.

- Det gør en stor forskel, om vi følger de anbefalinger, vi får. Ifølge undersøgelsen kan det mindske antallet af tilfælde af tarmkræft med 13 procent, hvis hver dansker bare opfyldte yderligere et af de fem råd. Levede vi alle op til dem alle fem, kunne antallet formentlig reduceres med 23 procent, siger Anne Tjønneland, der er overlæge og afdelingsleder i Kræftens Bekæmpelse og medforfatter til undersøgelsen.

Meget at hente for de mest usunde 
Undersøgelsen bygger på 55.487 danske mænd og kvinder i alderen 50 til 64 år. Efter at have udfyldt et spørgeskema om forskellige livsstilsfaktorer blev deltagerne fulgt i gennemsnitligt ti år. 678 personer fik konstateret tarmkræft i løbet af opfølgningsperioden.

Kun en procent af deltagerne levede op til alle fem råd om ikke at ryge,
Undersøgelsen er lavet i Kost, kræft og helbred i Kræftens Bekæmpelse, hvor Anne Tjønneland er afdelingsleder.
overholde genstandsgrænserne, lavt taljemål, sund kost og 30 minutters fysisk aktivitet. 25 procent efterlevede fire af rådene, 40 procent efterlevede tre, og otte procent levede kun op til et eller ingen af rådene.

-Risikoen for tarmkræft falder for hver ekstra anbefaling, man lever op til. Derfor er der rigtig meget at hente for de personer, som har den mest usunde livsstil og kun lever op til få af anbefalingerne. Det gode er, at det er nogle meget konkrete råd, som vi kender i forvejen, og som er nemme at formidle, siger Anne Tjønneland. 

Den næsthyppigste kræftsygdom
Det betydelige forebyggelsespotentiale bliver kun endnu større, når det ses i lyset af, hvor mange danskere, der hvert år rammes af den alvorlige kræftsygdom. Tarmkræft består af både tyk- og endetarmskræft, og når de to slås sammen, er tarmkræft den anden hyppigste kræftsygdom i Danmark med 4.249 årlige tilfælde.

Forebyg kræft
Til top
Tilbage


Af journalist Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 27-10-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Center for Kræftforskning
Strandboulevarden 49
2100  København Ø

Tlf: 3525 7500
Fax: 3525 7734

Email: info@cancer.dk

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen